I takt med, at vi bliver mere bevidste om vores mentale og fysiske sundhed, vokser interessen for forskellige behandlingsformer, der kan hjælpe os med at leve et mere balanceret liv. To behandlingsformer, der ofte bliver diskuteret, er metakognitiv terapi og kropsterapi. Men hvad indebærer disse tilgange egentlig, og hvordan kan de bidrage til bedre trivsel? Her får du en dybdegående forklaring.

Hvad er metakognitiv terapi?

Metakognitiv terapi (MCT) er en relativt ny form for psykoterapi, som blev udviklet af professor Adrian Wells i 1990’erne. Denne terapiform fokuserer på, hvordan vi tænker om vores tanker (metakognition), og hvordan disse tankeprocesser kan bidrage til mentale helbredsproblemer som angst, depression og stress.

Kernen i metakognitiv terapi

Metakognitiv terapi adskiller sig fra andre terapiformer ved at fokusere mindre på selve indholdet af tankerne og mere på, hvordan vi forholder os til vores tanker. MCT bygger på antagelsen om, at mentale lidelser ofte opstår som et resultat af uhensigtsmæssige tanke processer, såsom overtænkning, bekymringer eller rumination (grublerier).

Eksempelvis kan en person med angst bruge meget tid på at bekymre sig om, hvad der kan gå galt i fremtiden. Ifølge MCT er det ikke selve tanken om en mulig fare, der skaber problemer, men snarere den tid og energi, der bruges på at bekymre sig om den.

Behandlingsmetoder i MCT

Metakognitiv terapi arbejder med at hjælpe klienten til at reducere tid brugt på bekymringer og grublerier gennem strategier som:

Opdagelse af tankeprocesser: Terapeuten hjælper klienten med at blive opmærksom på, hvordan de tænker om deres egne tanker.

Træning i opmærksomhed: Klienten lærer at lade tanker komme og gå uden at engagere sig i dem.

Reduktion af kontrolstrategier: Dette indebærer at minimere forsøg på at kontrollere eller undgå bestemte tanker.

Hvem kan have gavn af metakognitiv terapi?

Metakognitiv terapi er blevet anvendt med succes til behandling af flere psykiske lidelser, herunder:

Generaliseret angst (GAD)

Social angst

Depression

Posttraumatisk stresslidelse (PTSD)

Stressrelaterede problemer

MCT er ofte kendetegnet ved at være kortvarig og meget målrettet, hvilket gør den til en effektiv løsning for mange.

Hvad er kropsterapi?

Kropsterapi er en bred betegnelse, der dækker over en række forskellige behandlingsformer, som har til formål at skabe balance mellem krop og sind. Hvor metakognitiv terapi fokuserer på mentale processer, arbejder kropsterapi med kroppens rolle i vores mentale og fysiske trivsel.

Grundprincipperne i kropsterapi

Kropsterapi bygger på tanken om, at vores krop og sind er uløseligt forbundet, og at fysiske spændinger og smerter ofte kan være et udtryk for psykiske ubalancer. Gennem kropslig behandling og opmærksomhed kan man arbejde med at frigøre spændinger og forarbejde følelsesmæssige blokeringer.

Former for kropsterapi

Der findes mange forskellige former for kropsterapi, herunder:

Body SDS (Body Self Development System): En danskudviklet metode, der kombinerer massage, vejrtrækning og samtale for at frigøre spændinger og fremme kropsbevidsthed.

Rosenmetoden: En blid form for massage, der sigter mod at løse muskelspændinger og give klienten en dybere følelse af ro og kontakt til sig selv.

Traumefokuseret kropsterapi: Her arbejder terapeuten med at frigøre traumer, der har sat sig som spændinger eller blokeringer i kroppen.

Hvordan foregår en session?

En session i kropsterapi kan variere afhængigt af metoden, men typisk vil terapeuten bruge en kombination af:

Kropsmassage: For at løse op for spændinger og blokeringer.

Vejrtrækningsøvelser: For at fremme afslapning og skabe bedre forbindelse mellem krop og sind.

Samtale: Terapeuten kan hjælpe klienten med at koble fysiske følelser med mentale og følelsesmæssige oplevelser.

Fordele ved kropsterapi

Kropsterapi kan have mange fordele, herunder:

Reducere stress og angst

Lindre kroniske smerter og muskelspændinger

Fremme bedre søvn og afslapning

Styrke kropsbevidsthed og selvforståelse

Hvem kan have gavn af kropsterapi?

Kropsterapi er velegnet til alle, der ønsker at arbejde med en helhedsorienteret tilgang til deres sundhed. Det kan være særligt nyttigt for personer, der:

Oplever stressrelaterede symptomer

Har kroniske smerter eller spændinger

Ønsker at arbejde med traumer eller følelsesmæssige udfordringer

Metakognitiv terapi og kropsterapi tilbyder hver deres unikke tilgang til at forbedre trivsel. Mens metakognitiv terapi arbejder med tankeprocesser og reducering af overtænkning, fokuserer kropsterapi på sammenhængen mellem krop og sind for at løse op for fysiske og mentale blokeringer. Begge metoder kan være effektive afhængigt af dine behov og præferencer.

Denne artikel er leveret i samarbejde med Ida Friis kropsterapi i Århus.