Ordbogen er en bred betegnelse for alle de forskellige ordbøger, som findes på markedet for ordbøger. Det er alt lige fra den klassiske danske ordbog, samt de internationale ordbøger, til ordbogen med oversættelser, og andre specielle ordbøger såsom ABC ordbogen, rime ordbogen og kryds og tværs ordbogen.

Her på siden finder du meget mere viden om ordbogen og ordbøger, herunder hvilke forskellige slags og typer af ordbøger der findes, hvorfor de kan være gode og fordelagtige at gøre brug af, samt en masse andet generel viden om ordbøger.

Derudover finder du en masse viden om ord og sprog, herunder med viden om historien om sprog, samt udviklingen af sprog gennem tiden. Her ser vi nærmere på både sprog som helhed, og i særdeleshed nærmere på historien om det danske sprog, samt hvordan ordbogen med tiden tilpasser sig udviklingen i sprog.

Vil du vide mere om ordbogen og dens mange variationer, samt en masse om ord og sprog, så finder du en masse spændende viden her i artiklen, som du uden tvivl vil kunne lære noget af, og gøre brug af i fremtiden, når du slår op i ordbogen.

Hvad er en ordbog

Ordbogen, eller en ordbog, er et opslagsværk om et sprogs ordforråd. Ordbogen kan indeholde forklaringer og viden om ordet, og oversættelser i de typer ordbøger, der er opslagsværk med oversættelser af et sprog til et andet.

Den ældste ordbog vi kender til stammer fra Kina, og er dateret til omkring 300 år f.Kr. Denne ordbog indeholder det kinesiske sprog i form af skrifttegn, og havde til formål at forklare, hvad den sande og korrekte betydning af ord var, når ordet blev brugt i ældre kinesisk litteratur. Ordbogen fra Kina var i en meget anden form, end den ordbog og ordbøger vi kender i dag.

I dag findes der mange forskellige ordbøger verden over, med den mest omfattende værende Oxford English Dictionary. Denne ordbog er så stor og omfattende, at det har været nødvendigt at udarbejde supplerende bind til ordbogen, som har været udgivet løbende, og med det formål, at få formidlet hele det engelske sprog korrekt.

Der findes forskellige typer og varianter af ordbogen, både hvad angår indholdet af ordbogen, såsom retskrivning, betydninger, synonymer med mere, og hvad angår hvad ordbogen henvender sig til, eksempelvis en almindelig ordbog, ABC ordbogen, synonym ordbogen med mere.

Ordbogen kan, afhængig af typen og varianten, indeholde flere forskellige oplysninger. Disse oplysninger variere som sagt efter typen af ordbog, og kan være alt lige fra retskrivning, betydninger, synonymer, grammatik, ordklasser, bøjninger og meget andet.

Hvad indeholder ordbøger oplysninger om

Ordbogen vil indeholde oplysninger og information om en lang række sproglige forhold. Ordbogen vil dog være begrænset af, hvilke type og variant af ordbog der er tale om. Se mere om hvad en ordbog kan indeholde oplysning om i det følgende.

• Retskrivning
• Betydninger
• Synonymer
• Antonymer
• Grammatik
• Anvendelse
• Udtale
• Oversættelser
• Etymologi

Retskrivning

Retskrivning defineres som kunsten at skrive et sprog rigtigt eller korrekt, og omfatter en række beskrivelser af, hvordan et sprog skrives rigtigt. Retskrivning inkluderer blandt andet stavning af ord, orddelinger, tegnsætning og majuskler.

Det er det talte sprog der afgør retskrivningen i ordbogen, hvilket skal forstås på den måde, at det talte sprog udvikler sig konstant som tiden går, og at retskrivningen i ordbogen tilpasser sig det talte sprog som det udvikler sig.

Ordbogen tjener som det fornemste værktøj til retskrivning, og har været brug af lærere, studerende og andre med behov for ordbogen til retskrivning, siden ordbogen for første gang så dagens lys. Til den dag i dag benyttes ordbogen hver dag af millioner af mennesker verden over.

Betydninger

Forståelsen af betydninger af ord er helt essentielt, for at kunne tale og skrive et sprog. Ordene er sprogets byggeklodser, og det er derfor helt afgørende, at forstå betydning af ordene i et sprog. Derfor vil der i ordbogen også være dedikeret viden om betydningen af ord.

Ordenene i et sprog kan have mange forskellige betydninger, alt afhængig af sammenhængen og konteksten som ordene står i. Forskellige ord kan eksempelvis betyde det samme, mens det samme ord kan have flere forskellige betydninger.

Derfor er det vigtigt at være omhyggelig, når det kommer til at vælge de rigtige ord. Dette for at sikre at det du skriver eller siger, har den helt rigtige betydning. Misforståelser i det skrevne og talte sprog sker ofte, når der er uenigheder om betydningerne af ord.

Ved at gøre brug af ordbogen kan du hurtigt og nemt slå betydning af et ord, begreb eller andet sprogligt op. Det gør at du bliver mere velformuleret og at dit sprog formidles og kommunikeres korrekt til modtageren.

Synonymer

Synonymer er en betegnelse for de ord der har den samme, eller næsten den samme, betydning som andre ord. Det er nok næsten umuligt at finde ord i et naturligt sprog, som har den helt samme betydning. Derfor er de fleste synonymer da også ord, der har den næsten samme betydning.

Ordbogen behandler ikke i udgangspunktet et ords synonymer, da der er en dedikeret ordbog til dette formål, synonym ordbogen, der i øvrigt også gælder for synonymers modsætning, antonymerne.

Antonym

Antonymer er modsætningen til synonymer. Hvor synonymer er flere ord med den samme, eller næsten samme, betydning, så er antonymer ord der betyder det modsatte af andre ord. Eksempler på antonymer er varm og kold, eller op og ned.

Ordbogen behandler ikke i udgangspunktet et ords synonymer, da der er en dedikeret ordbog til dette formål, antonym ordbogen, der i øvrigt også gælder for antonymers modsætning, synonymerne.

Grammatik

Grammatikken er det system af regler og strukturer, der afgør sammensætningen af ord, fraser og sætninger i et sprog. Ethvert sprog vil have sin egen særlige grammatik, og grammatikken vil normalvis deles op i fonologi, fonetik, intonation, morfologi, semantik og syntaks.

For de fleste vil grammatik omhandler tegnsætning, såsom komma og punktum, hvilket dog kun er en lille del af, hvad den samlede grammatik omfatter. Grammatik er således den samlede forståelse og studie af, hvordan et sprog udtales, skrives og tegnsættes.

For at kunne formidle et sprog korrekt til modtageren, uagtet om der er tale om udtale eller på skrift, er grammatikken helt afgørende for, at budskabet bliver leveret korrekt. En korrekt grammatik sikrer således et korrekt sprog, hvilket er helt afgørende for, at ordbogen også behandler grammatikken.

Anvendelse

Anvendelse henviser til hvordan de forskellige ord i et sprog anvendes. Det dækker over flere ting, såsom hvornår et ord skal bruges for at opnå den rette betydning, eller hvornår ord anvendes i forhold til grammatik og andre sproglige discipliner.

Forståelsen af hvordan ord anvendes er vigtigt set i lyset af, at sprog handler om at formidle et budskab. Anvendes de forkerte ord de forkerte steder, vil det budskabet ikke blive formidlet korrekt, og der kan opstå misforståelser mellem afsender og modtager af budskabet. Derfor er anvendelsen af ord også behandlet i ordbogen.

Udtale

Udtale henviser til hvordan forskellige ord i et sprog udtales. Det gælder både for den alment anerkendte udtale af ord i et sprog, men også forskellige variationer af et sprog, herunder dialekter, sociolekter og lignende. Udtalen af et sprog er et vigtigt parameter i forhold til, at forstå og formidle et sprog korrekt.

Da udtalen kan være meget forskellig i et sprog, eksempelvis som følge af dialekter og sociolekter i en befolknings demografi, findes der også ordbøger der omhandler den mangfoldige udtale af ord i et sprog.

Udtale kan i mange tilfælde udvikle sprog og ord, og skabe nye betydninger mellem ord og sproget. Med tiden vil forskellige og nye udtalelser af ord fører til, at ordbogen har et behov for at blive opdateret, for at følge med sprogets og ordenes udvikling, og for at ordbogen kan tilpasse sig sproget som det udvikler sig.

Oversættelser

Ordbogen kan indeholde oversættelser af ordene i et sprog. Ordbøger med oversættelser er særligt udarbejdet til dette formål, og vil som følge deraf, ikke være lige så fyldestgørende som en almindelig retskrivningsordbog. Fokus er på oversættelser af ord, samt enkelte andre essentielle informationer om ordet.

Der findes mange ordbøger med oversættelser, hvilket i sagens natur er som følge af, at der findes mange forskellige talte sprog i verden. Den stigende globalisering har dertil medført et større behov for forståelsen af forskellige sprog, hvilket har ført til, at der i dag findes en lang række ordbøger med oversættelser.

Etymologi

Etymologi er læren om og forståelsen af ords historie, oprindelse og udvikling. I etymologi arbejdes der ud fra, at etymologien skal leve op til en række krav, for at leve op til de sprogvidenskabelige krav og standarder.

For det første skal etymologien respektere de lydudviklinger, som ordet og sproget har gennemgået. Dertil skal etymologien være afledt i respekt til et sprogs orddannelsesregler, kunne redegøre for den sandsynlige semantiske udvikling, og gennem fremmedord kunne påvise, at etymologien har haft kontakt med et eller flere andre sprog.

Typer af ord i ordbogen

Der findes mange forskellige typer af ord i sprog og i ordbogen, der tilsammen vil udgøre strukturen og sammenhængen i sætninger og sprog. Blandt typerne af ord finder man navneord, adjektiver og mange andre typer af ord. Se mere her.

Almindelige navneord

Et navneord betegner navnet på en person, et dyr, et sted eller en ting. Eksempel på nogle almindelige navneord, der kan findes i en ordbog, omfatter person, hånd, regering, mand, verden, dag, liv, år, virksomhed, nummer, øje, ting, hånd, sted, barn, problem, gruppe, kvinde, liv, uge, punkt, del med mere.

Almindelige adjektiver

Adjektiver er ord der kvalificerer et substantiv. Nogle almindelige adjektiver i ordbogen inkluderer: først, sidste, stor, anderledes, stor, lille, anden, ung, vigtig, lang, høj med mere.

Almindelige verber

Verber er ord der bruges til at betegne handlinger. Almindelige verber, som du kan finde i ordbogen er gøre, lave, tænke, tage, se, komme, ønske, blive, fortælle, svømme, vokse med mere.

Almindelige adverbier

Adverbier er ord der kvalificerer eller modificerer et verbum, adjektiv, præposition, klausul, sætning, bestemmer eller et andet adverbium. Nogle almindelige adverbier fundet i ordbogen inkluderer: her, kun, smukt, hurtigt, når, aldrig, mere, så, stille, varmt, sikkert, blidt, gerne med mere.

Fælles præpositioner

Præpositioner er ord der tjener som forbindelser mellem navneord, pronominer eller sætninger i en sætning. Her er nogle almindelige eksempler: om, efter, fra, end, indtil, på, blandt med mere.

Almindelige ledsætninger

Konjunktioner er bindeord. De forbinder to eller flere sætninger.Her er nogle af de mest almindelige eksempler: og, fordi, men, end, eller, hvis, endnu, mens, selvom, siden med mere.

Fælles stedord

Et pronomen er et ord der kan bruges i stedet for et navneord. Nogle almindelige stedord inkluderer han, hun, ham, hende, de, dem, disse, dem, mig, hvem, hvilken med mere.

Typer af ordbøger

Der findes mange forskellige typer af ordbøger, som inddeles efter indholdet af ordbogen. Nogle ordbøger vil eksempelvis kun behandle et sprog, mens andre vil behandle flere sprog. Se mere om de gængse typer af ordbøger i det følgende.

• Monolingval ordbog: En monolingval ordbog er en betegnelse for de ordbøger, der kun behandler et enkelt sprog.
• Bilingval ordbog: En bilingval ordbog er en betegnelse for de ordbøger, der behandler to sprog.
• Polyglot ordbog: En polyglot ordbog er en betegnelse for de ordbøger, der behandler mere end to sprog.
• Almensproglig ordbog: En almensproglig ordbog er en betegnelse for de ordbøger, der kun behandler de almindelige ord i et sprog.
• Fagordbog: En fagordbog er en betegnelse for de ordbøger, der behandler sprog inden for et eller flere fagområder.
• Enkeltfagsordbog: En enkeltfagsordbog er en betegnelse for de ordbøger, der kun behandler et enkelt fagområde.
• Flerfagsfagbog: En flerfagsordbog er en betegnelse for de ordbøger, der behandler flere fagområder.
• Delfagsordbog: En delfagsordbog er en betegnelse for de ordbøger, der kun behandler dele af et fagområde.

Monolingvale ordbøger

Monolingvale ordbøger vil kun behandle et enkelt sprog, det vil sige, at der ikke vil være oplysninger om fremmedsprog og oversættelser. Et godt eksempel på en monolingval ordbog er den danske ordbog, der kun indeholder oplysninger om det danske sprog.

Bilingvale ordbøger

I modsætning til de monolingvale ordbøger, vil de bilingvale ordbøger indeholder oplysninger om to sprog. De bilingvale ordbøger kendes derfor ikke mindst fra de ordbøger, der omhandler og behandler oversættelser mellem to sprog.

Polyglot ordbøger

For monolingvale ordbøger behandler et sprog, og de bilingvale ordbøger behandler to sprog, så vil de ordbøger der behandler flere end to sprog, blive kaldt for en polyglot ordbog. Traditionelt set kendes disse fra religiøse skrifter, der både indeholder det originale sprog, samt oversættelser til flere andre sprog.

Almensproglige ordbøger

Almensproglige ordbøger behandler de almindelige ord i et sprog. Når de fleste tænker på en dansk ordbog, der indeholder oplysninger om det danske sprog, herunder med betydning, grammatik og mere, vil der ofte være tale om en almensproglig ordbog.

Fagordbøger

Fagordbøger er en bred betegnelse for de ordbøger, der behandler sproget inden for et givent fagområde. Det kan både være fagordbøger der omhandler et enkelt eller flere fagområder, og fagordbøger der behandler dele af et fagområde.

Enkeltfagsordbøger

Enkeltfagsordbøger er en ordbog der hører til under fagordbøger, og som kun vil behandle sproget i et enkelt fagområde. Et godt eksempel på en enkeltfagsordbog er en juridisk ordbog.

Flerfagsordbøger

Flerfagsordbøger behandler i modsætning til enkeltfagsordbøger, mere end et enkelt fagområde. Det kan eksempelvis være en erhvervsordbog, der behandler det sproglige og ord inden for erhverv.

Delfagsordbøger

Der findes også fagordbøger der går under betegnelsen delfagsordbøger. Som navnet antyder vil disse fagordbøger udelukkende behandle dele af et fagområde. Det kan eksempelvis være en særlig disciplin inden for det juridiske fagområde, såsom en fagordbog over strafferetten.

Hvilke ordbøger udgives i Danmark

Der findes en lang række forskellige ordbøger der bliver udgivet i Danmark, og som vil omhandle sprog og ord med forskellige vinkler og viden. I de følgende afsnit finder du en række eksempler, på nogle af de mest almindelige ordbøger der bliver udgivet i Danmark.

• Retskrivningsordbog
• Oversættelsesordbog
• Begrebsordbog
• Synonymordbog
• Antonymordbog
• Fagordbog
• Rimordbogen
• Kryds og tværs ordbog

Retskrivningsordbog

Den Danske Retskrivningsordbog er et opslagsværk der bliver udgivet af Dansk Sprognævn, og som har til formål at oplyse om hvordan et sprog skrives og staves korrekt, samt betydningen af ordene i et sprog med mere.

Det er i Danmark Dansk Sprognævn der står for at fastlægge den danske retskrivning, hvilket de har gjort siden 1955. Det er således Dansk Sprognævn der udgiver den officielle retskrivningsordbog i Danmark. Siden 1955 har Dansk Sprognævn udgivet flere udgaver, med den seneste og 4. udgave i 2012.

Retskrivningsordbogen er for de fleste den første ordbog der stiftes bekendtskab med, når der i de første år i skolen er fokus på, at lære at læse og skrive. Her er retskrivningsordbogen helt afgørende for, at gøre det nemt for børn at læse og skrive.

Oversættelsesordbog

En oversættelsesordbog er som navnet antyder en ordbog, der har til formål at oversætte ét sprog (kildesproget) til ét eller flere andre sprog (målsproget). Et godt eksempel på en oversættelsesordbog er den dansk-engelske ordbog.

Der findes dog mange andre oversættelsesordbøger end den dansk-engelske, og hvor særligt den danske-tyske, dansk-franske og dansk-spanske er meget almindelige, og ikke mindst bruges som undervisningsmateriale i uddannelsesinstitutionerne.

Begrebsordbog

En begrebsordbog er emnemæssig opdeling af ord, begreber og termer. En begrebsordbog er et smart redskab, hvis en søgning viser få svar. Her kan overbegreber gøre søgningen mere bred. Omvendt gælder det også for søgninger der er meget brede, og hvor der er behov for at indsnævre søgningen med underbegreber.

Som regel vil en begrebsordbog bestå af to dele, den semantiske og et stikordsregister. Den semantiske del består af ord der er opdelt efter begreber, mens stikordsregistret er en alfabetisk opdeling af ord, der fungerer som et stikordsregister for ordene i den semantiske del.

Synonymordbog

En synonymordbog har til formål at liste synonymer til et givent opslagsværk. Synonym henviser til de ord der betyder det samme, eller næsten samme, som et andet ord. Modsætningen til en synonymordbog kan derfor siges at være en antonymordbog.

Der findes mange forskellige synonymordbøger, som vil afvige en smule fra hinanden. Det er således ikke helt de samme synonymer der vil fremgå. Blandt andet Gyldendals røde ordbøger har en synonymordbog, mens andre kendte synonymordbøger inkluderer Synonymordbogen og Den Store Synonymordbog.

Antonymordbog

En antonymordbog har til formål at lyste antonymer til et givent opslagsværk. Et antonym henviser til de ord der betyder det modsatte af et andet ord. Derfor er modsætningen til en antonymordbog en synonymordbog.

I Danmark udgives der en række antonymordbøger, både i digital og i fysisk form. Den mest kendte, populære og almindeligst brugte antonymordbog, er antonymordbogen fra Gyldendals, og som er en del af Gyldendals røde ordbøger.

Fagordbog

I Danmark udgives der en lang række fagbøger, der er ordbøger der behandler terminologi inden for et givent erhverv. Et godt eksempel på en fagordbog er Den Danske Regnskabsordbog.

Nogle fagordbøger vil kun indeholde viden og terminologi om ét enkelt fag, såsom Den Danske Regnskabsordbog, men kan også tage form af en flerfagsordbog, der behandler terminologi inden for flere fag, og delfagsordbøger, der er fagordbøger der behandler terminologien i dele af et givent fag.

Rimordbog

En rimordbog er en speciel form for ordbog, der er designet til brug når der skal skrives poesi og tekster. Rimordbøger består af såkaldte ækvivilansklasser, der er ord der rimer på hinanden.

Rimordbøger udvikler sig hele tiden, da de bygger på udtalelser af ord. Det betyder at når et sprogs udtale ændrer sig med tiden, så vil ord der rimer på hinanden også ændres. Derfor opdateres rimordbøger ofte, så de afspejler et sprogs rimende ord korrekt.

Slangordbog

En slangordbog indeholder oplysninger om slang, slangord og slangudtryk. Som noget specielt ved slang, slangord og slangudtryk, så er de ikke en del af det officielle danske sprog, og er derfor heller ikke en del af almindelige ordbøger såsom retskrivningsordbøger.

Slang er en betegnelse for uformelle ord og vending, der ikke bruges normalt i dialekten eller sproget hos brugeren. Slang bruges eksempelvis metaforisk eller metonymisk som når “fedt”, bruges som et udtryk for noget tiltalende, såsom når en koncert “har været fed”.

Kryds og tværs ordbog

En kryds og tværs ordbog er også en meget speciel form for ordbog, der er specielt designet til, at hjælpe til når du sidder fast i en kryds og tværs. Dette er også det eneste formål en kryds og tværs ordbog reelt set har.

Måden en kryds og tværs ordbog fungerer på er ret simpel. Du indtaster således blot det angivne ord, eksempelvis en person, og dernæst indtaster du løsningsordet. Derefter vil du blive præsenteret for en række løsningsforslag fra din kryds og tværs ordbog.

Ordbøger med oversættelser

Der findes en lang række ordbøger med oversættelser, som kan oversætte ord og sprog når du har brug for hjælp. De mest almindelige ordbøger med oversættelser, er de ordbøger med oversættelser af sprog, der er meget udbredt i verden. Det gælder derfor ikke mindst for dansk engelsk ordbog, dansk tysk ordbog og dansk fransk ordbog.

I nyere tid er flere ordbøger med oversættelser vundet frem på det danske marked, i takt med at vores demografi ændrer sig, og flere mennesker rundt omkring i verden, vælger at bosætte sig i Danmark. Det stiller behov for at lære sproget, og derfor også et behov for, at der er ordbøger med oversættelser på flere sprog.

Det gælder blandt andet for dansk arabisk ordbog og dansk kinesisk ordbog. Det er dog stadig den dansk engelske ordbog der er den mest udbredte, som følge af det engelske sprogs udbredelse overalt i verden.

• Dansk engelsk ordbog
• Dansk tysk ordbog
• Dansk fransk ordbog

Værd at huske på når man oversætter ord og sprog ved hjælp af ordbogen

At oversætte et ord eller et sprog er måske ikke så let, som det lyder. Der er en liste over ting, du skal huske på, når du oversætter, så det eller de oversatte sprog ikke mister deres oprindelige betydning. Nedenfor er nogle vigtige ting at huske på, når du oversætter et sprog med hjælp af ordbogen:

1.    Vær kortfattet og hold dine sætninger korte

Nogle gange har en oversat sætning en tendens til at være længere end det originale sprog. Dette kan få sætningen eller budskabet, der sendes videre til det andet sprog, til at mangle klarhed. Derfor er det vigtigt at holde dine oversættelser kortfattede og korte. Sørg dog for, at du ikke udelader vigtige detaljer, mens du holder dine sætninger korte.

2.    Brug et simpelt sprog

Forsøg så vidt muligt på at bruge et simpelt sprog, når du oversætter. Brug af et simpelt sprog vil sikre, at din oversættelse er korrekt. Et enkelt sprog vil også sikre, at din oversættelse er kortfattet og klar.

3.    Undgå talemåder og idiomer

Gør brug af universelt anerkendt terminologi, når du oversætter. Selvfølgelig er det din opgave som oversætter at finde sådanne universelt accepterede terminologier.

4.    Undgå humor

Du kan blive fristet til at bruge humor, når du oversætter for at holde dit materiale aktuelt og engagerende. Du skal dog huske på, at humor er en udfordring at oversætte til andre sprog, da den ofte trækker på en fælles kulturel eller sproglig baggrund.

5.    Brug aktiv stemme

At oversætte med en aktiv stemme har en tendens til at engagere læserne mere, da det generelt er mere ligetil. Brug af aktiv stemme i dine oversættelser hjælper dig med at bruge færre ord til at formidle den samme betydning.

6.    Brug ordbogen

En ordbog er et must have for enhver oversætter. Ved at bruge en ordbog kan du være i stand til at bestemme det oprindelige ords semantiske rækkevidde, og derefter vælge det bedste erstatningsord.

7.    Sørg for klarhed

Et velskrevet og præcist stykke indhold har en stor chance for at blive forstået, som du havde tænkt dig, og oversat korrekt til den målgruppe, du havde i tankerne.

8.    Sørg for at bruge konsekvente terminologier

Sørg for at være konsekvent i din brug af terminologier gennem hele dit oversættelsesarbejde. Dette vil give dine læsere mere klarhed, og hjælper med at forhindrer forvirring, der kan opstå på grund af inkonsekvent terminologi brug.

9.    Undgå ord med dobbelt betydning

Homonymer er ord med dobbelt betydning, og hvis de ikke bruges korrekt, kan de resultere i alvorlige oversættelsesfejl. Det er bedst at undgå sådanne ord eller sætninger.

10.                Sørg for at bruge korrekte forkortelser

Forkortelser spiller en væsentlig rolle i oversættelsen. Derfor er det afgørende at forstå dem, og vide hvordan man bruger dem korrekt, for at bevare en teksts sammenhæng.

11.                Giv plads til udvidelse

Når man oversætter er det almindeligt at opdage, at det kræver flere ord at udtrykke den samme idé på nogle sprog. Det er afgørende at du noterer dig dette faktum, og skaber plads til tekstudvidelse.

12.                Brug et bestemt sprog

For at sikre at den oversatte version er nøjagtig, skal du bruge præcist kildesprog, når du oversætter med hjælp fra ordbogen. Der er større sandsynlighed for en oversættelsesfejl, når kilden er tvetydig.

Hvilke udgivere af ordbøger findes der

Der findes mange udgivere og varianter af ordbøger, til alverdens mulige formål. De mest kendte er Gyldensdals, Ordbogen.com og Den Danske Ordbog, men også andre gode udgivere af såsom Forlaget Bostrup, ABC Ordbogen med flere.

• Gyldendals ordbog
• Ordbogen.com
• ABC Ordbogen
• Forlaget Bostrup
• Den Danske Ordbog

Gyldendals Røde Ordbøger

Gyldendals røde ordbøger er en række forskellige typer af ordbøger, der er udgivet af forlaget Gyldendal. De røde ordbøger har været udgivet siden 1902 i deres nuværende røde form, men Gyldendal begyndte allerede at udgive ordbøger helt tilbage i 1778.

I dag er Gyldendals røde ordbøger uden sammenligning de mest kendte, populære og almindeligt brugte ordbøger. Gyldendals røde ordbøger er det klassiske opslagsværk for det danske sprog, og kan findes overalt i offentlige institutioner, herunder ikke mindst i læringsinstitutioner, men også overalt i de dansk hjem.

Ordbogen

Ordbogen henviser til ordbogen.com der er en samling af over 100 ordbøger, som altid er tilgængelige og til rådighed. Du finder således en lang række forskellige typer af ordbøger, fra de helt almindelige, til ordbøger med oversættelser, synonymer og meget mere.

Bruger du ofte ordbøger af den ene eller anden slags, er ordbogen.com et meget praktisk redskab. Her får du således dine ordbøger digitalt, og kan dermed have dine ordbøger med overalt, uden at skulle bære på en masse ekstra vægt. Ordbogen.com kan nemlig tilgås fra din mobil, computer og andre digitale online enheder.

ABC Ordbogen

ABC ordbogen er helt forholdsvis ny type ordbog, der er tilgængelig online. ABC ordbogen er lavet til skoleklasser, elever og lærere, og er opslagsværk til brug i dansk, engelsk, tysk, fransk og spansk.

I ABC ordbogen kan elever nemt og hurtigt slå sprog og ord op, og kan blandt andet finde information om danske betegnelse, såsom om navneord, tillægsord og udsagnsord. Som noget smart ved ABC ordbogen, kan der slås ord op ved hjælp af stemmesøgning. Med stemmesøgning udtales ordet for at slå det op, helt uden behov for at kunne stave til ordet.

ABC ordbogen er det oplagte valg af opslagsværk til danske og udenlandske sprog, for elever og lærere i folkeskolen. Bygget på indhold fra Gyldendals og ordbogen.com betyder, at du er sikret indhold med den største garanti for kvalitet.

Forlaget Bostrup

Forlaget Bostrup har et fokus på at udgive ordbøger til udlændinge i Danmark, der har brug for hjælp til at kunne kommunikere på dansk. Forlaget Bostrup tilbyder således ordbøger med en lang række oversættelser.

Dertil udgiver Forlaget Bostrup en masse hjælpende og supplerende materiale, der kan hjælpe udlændinge med at lære det danske sprog. Det er blandt andet danske lærebøger, dansk udtale, parallellæsning og meget mere.

Tilsammen vil de udgivne materialer du kan få hos Forlaget Bostrup, gøre det nemmere for udlændinge at tilgå det danske sprog. Det danske sprog er et meget svært sprog at lære, både at forstå, men ikke mindst at udtale, og det gør Forlaget Bostrup til en stærk aktør, når det kommer til forståelsen af det danske sprog for udlændinge.

Den Danske Ordbog

Den Danske Ordbog er en online og digital ordbog over det danske sprog, der løbende bliver opdateret og vedligeholdt, så den afspejler udviklingen i sproget. Den Danske Ordbog dækker skriftsproget, inddrager talesproget, men behandler kun i begrænset omfang fagsproget.

Kvaliteten på Den Danske Ordbog er meget høj, og udarbejdes efter de bedste og mest moderne leksikografiske principper. Indholdet i Den Danske Ordbog er hentet i digitale tekstkorpusser og tekstsamlinger, hvorfra der uddrages information om sproget i et omfang, som det ikke har været muligt for tidligere ordbøger.

Den Røde Ordbog

Gyldendals røde ordbog er en betegnelse for de røde ordbøger fra Gyldendal, der er de mest populære og kendte ordbøger i Danmark. Første gang udgivet i 1902 i en dansk-norsk-engelsk udgave, og kort efter dansk tysk ordbog. I dag udgives den røde ordbog på op mod 30 forskellige titler, fordelt på 24 forskellige sprog.

De røde ordbøger er ikke kun ordbøger med retskrivning og oversættelser. Der findes således en række forskellige typer ordbøger, der udgives som en del af de røde ordbøger fra Gyldendal. Se de forskellige typer af røde ordbøger fra Gyldendal her:

• Ordbøger med oversættelser
• Fremmedordbog
• Synonymordbog
• Dansk etymologisk ordbog
• Talemåder i dansk
• Min første røde ordbog (for børn)

Hvordan man bruger en ordbog

Det gode ved at bruge en ordbog er, at ordene er ordnet alfabetisk, hvilket gør det nemmere at finde ord. For eksempel, hvis du ønsker at søge efter et bestemt ord i ordbogen, kan du blot begynde med det første bogstav i det ord, du leder efter, efterfulgt af det andet og det tredje og så videre.

Der er også vejledende ord, som viser det første eller sidste ord på hver side i ordbogen, øverst på hver side for at hjælpe dig med din ordsøgning, da der vil være adskillige ord for hvert bogstav i alfabetet. Du kan se mere om hvordan du slår op i en ordbog i det følgende.

1.    Find det ord du vil søge efter

Det første skridt til at bruge en ordbog er at finde det ord, du ønsker at slå op. Selvfølgelig kan du ikke søge efter et ord, hvis du ikke har noget i tankerne. Med henblik på denne vejledning vil vi søge efter ordet “vindue”

2.    Spor ordets første bogstav

Det næste trin er at spore ordets første bogstav, hvis du ikke allerede kender det. Da vi valgte “vindue” som vores søgeord, er det første bogstav “v.”

3.    Åbn den side i ordbogen, hvor bogstavet kan findes

Nu hvor vi har identificeret det første bogstav i vores søgeord, er det nu tid til at slå det op i vores ordbog. De vejledende ord, der findes øverst på hver side i ordbogen, vil være praktiske på dette trin, da de vil indsnævre din søgning betydeligt.

4.    Undersøg det andet bogstav i det udtryk, du leder efter

Når du har fundet det første bogstav, skal du slå det næste bogstav op. I dette tilfælde, da vi bruger ordet vindue, er det følgende bogstav i. Så det betyder, at du nu vil søge efter to bogstaver kombineret, vi. For at gøre dette skal du scanne ned, indtil du når bogstavet i efter v. Som i det foregående trin vil de vejledende ord også være nyttige i dette trin.

5.    Gentag processen for den tredje, fjerde, femte og så videre

Når du har identificeret det første og andet bogstav i det ord, du søger efter, gentager du processen for henholdsvis tredje, fjerde, femte og sjette bogstav. Når du har fundet alle bogstaverne i det ord, du leder efter, tillykke! Du har identificeret dit ord med succes!

6.    Slå meningen op

Når du har identificeret dit ord, er det muligt, at du kan finde forskellige betydninger. Det er også muligt, at dit ord vil have et akronym ved siden af, når du finder det. Muligvis et verbum (vb.), substantiv (n.) eller adjektiv (adj.).

Du bliver nødt til at overveje alle dets mulige betydninger, da en ordbogssøgning helt sikkert vil give dig mange definitioner af et bestemt ord og udtryk. Du skal omhyggeligt studere alle disse resultater for at bestemme den betydning du leder efter.

Der er også sætninger, der hjælper dig med at forstå den kontekst, hvor hver betydning kan bruges. Når du endelig finder dit ord i ordbogen, vil du se oprindelsen, stavemåden, synonymer, antonymer, udtale og forskellige definitioner af ordet.

Yderligere bemærkninger om, hvordan man bruger en ordbog

På grund af en ordbogs omfangsrige karakter skal du muligvis bladre gennem flere sider bare for at finde et ord. De fleste ordbogsbrugere anvender scanningsmetoden (en hurtig læsemetode) til at slå ord op. Du kan finde det en smule stressende at finde et bestemt ord, hvis du bruger en ordbog for første gang, men den gode nyhed er, at det generelt bliver nemmere med tiden.

Derfor skal du have en ordbog

I dag lever vi i en verden med højt tempo, hvor det er svært at lære. Det er vigtigt at gå langsomt værks, når man lærer et sprog. Vi skal forstå hvert nyt ord, vi støder på. Processen med at lære et sprog er ikke let, og den kan ikke opnås på få dage, uger eller måneder. Nogle gange tager det år, før det sker. Hvert nyt ord kan læres med tålmodighed ved hjælp af en ordbog.

Vi vil gerne være i stand til at tale et sprog så flydende så hurtigt som muligt, men vi mangler tålmodigheden til at lære et sprog fra den allerførste dag, vi tilslutter os en institution. Det er praktisk talt umuligt at opnå dette. Et nyt sprog er ikke noget, man kan lære på en weekend.

Forbedrer ordforrådet

Ordbogen gør det nemmere for dig at tilføje nye ord til dit ordforråd. Bogens eller artiklens kernetema kan forstås gennem en række forskellige læsemedier. Det er nyttigt, hvis du har en ordbog ved hånden. Ved at give dig betydningen af det nye ord, vil du være i stand til at forstå det bedre.

Forbedrer din udtale

Udover at give definitioner vil en god ordbog også vise dig, hvordan du udtaler ordet ved hjælp af det internationale fonetiske alfabet. En app kan hjælpe dig med at læse alfabetet. Bortset fra det har onlineordbøger normalt optagelser af folk, der læser ordene med forskellige accenter.

Opdag alle betydninger

Et ord kan have flere betydninger. At have en ordbog hjælper dig med at lære alle ords betydning og hvordan de bruges. Som et eksempel giver en god ordbog dig mere end blot en betydning, den giver dig også information om grammatik, såsom hvilke ord der er adjektiver, og hvilke ord der er adverbier.

Slip af med dårlige oversættelser

Selvom Googles teknologi har gjort fremskridt, kan dens oversætter (som alle andre oversættere) stadig ikke læse dine tanker. Et ord kan formidle mange forskellige betydninger og endda bruges på forskellige måder (f.eks. navneord, adjektiv, verbum osv.) baseret på kontekst.

Forbedrer læring

Udover at lære den korrekte stavning af ord, forstå udtale og forbedre læseforståelsen, har eleverne andet gavn af at læse i en ordbog. Ved hjælp af eksempler fra ordbogen kan de sammenligne betydningen af et ukendt ord med dets forskellige eksempler, og afgøre hvilket der giver mest mening for deres situation.

Desuden introducerer ordbogen eleverne for mange ord, de måske ikke kender, og hjælper dem med at forbedre deres stavning og udvide deres ordforråd. Ved at styre læringsprocessen med stavekontrol, opnås ikke den samme læring.

Forbedrer uddannelse

Med teknologiens fremskridt fortsætter uddannelsesprocessen med at udvikle sig, men vi bør ikke gå glip af nogle trin i læringsprocessen. Efterhånden som eleverne skrider frem gennem deres uddannelsesrejse, vil det altid være vigtigt at lære dem, hvordan man bruger en ordbog effektivt. Gennem videregående uddannelser og deres professionelle karriere, vil de fortsætte med at bruge de grundlæggende færdigheder, de har lært ved at læse ordbøger.

Udvikling af livslange læringsvaner

Nøglen til livslang læring er at lære at bruge ordbogen. Ud over at lære at bruge en synonymordbog, en encyklopædi, et tidsskrift, en skriveguide eller en opskriftsbog, vil eleverne også opnå forbedrede læringsvaner. Ikke mindst det at slå op i diverse opslag, for nemt at finde den information der skal bruges. Det er fordelagtigt i alle aspekter af livet.

Let at bruge

Brugen af ordbøger har enorme fordele og er nemt og tilgængeligt. Det er nemt at søge efter ord. Brug en ordbog hvis du vil finde ud af betydningen af et ord med det samme, og gerne vil have afklaret spørgsmål om ord eller et sprog.

Transportabel

En ordbog er en bog som du kan have med dig uanset hvor du går. Du kan altid få adgang til din ordbog, hvis du har svært ved at forstå et ord eller et sprog. I dag er det ikke obligatorisk at have en fysisk ordbog med sig; du kan downloade et ordbogsprogram til din telefon.

Hvornår er det godt at have en ordbog

Ordbog er et opslagsværk, der lister ord alfabetisk (typisk for vestlige sprog) og definerer dem. Ud over at tjene det grundlæggende mål med at definere ord. Disse kan også have forklaringer på udtale, grammatiske strukturer og funktioner, syntaktiske særheder, alternative stavemåder og antonymer.

En ordbog kan også indeholde citater, der forklarer, hvordan et ord bruges. Disse citater kan dateres for at demonstrere ordets tidligst kendte forekomster i den pågældende sammenhæng. De latinske rødder af begrebet ordbog er dictio, som betyder “at tale”.

En ordbog har i det væsentlige en liste over termer og oplysninger om hvert ord i et sprog. Ordbogen kan være en udtømmende opgørelse over et sprog, eller den kan blot dække en lille del af det.

Til brug i skole og på studie

En ordbog er et værktøj til sprogindlæring. En ordbog indeholder størstedelen af ​​et sprogs ord. Definitionerne af begreberne i ordbogen er eksplicitte og detaljerede. Derudover giver det ordenes definitioner. Brug af ordbogen kan hjælpe nogen med at forbedre deres sprog. Fremragende kvalitet er at lære et sprog. Eleverne kan lære betydningen af ​​forskellige ord fra forskellige sprog ved hjælp af ordbøger. Derudover er ordbøger med oversættelser nyttige.

Børn kan øge deres ordforråd på en række forskellige måder, herunder ved at bruge ordbøger. En af et barns største intellektuelle fordele er et stort ordforråd. Det hæver deres præstationsniveauer, ikke kun i skolen og til eksamen, men også senere i livet, da det forbereder dem til arbejdsstyrken, og er samtidig forbundet med større mental sundhed.

Det kan elever og studerende blandt andet bruge en ordbog til:

• Når elever og studerende skal lære den korrekte udtale af et ord, kan de konsultere en ordbog.
• Lære eleverne at bruge et ord i en unik sætning og tale.
• Eleverne kan introduceres til nye termer i sammenhæng med en sætning for at afgøre, hvilken betydning der passer bedst til ordet, og hvordan det bruges i en sætning.

Til brug når du rejser

I virkeligheden er en rejseordbog mere end blot en ordbog, der forklarer definitionerne af væsentlige termer, der bruges i rejsebranchen. Tænk på det som en guidebog med nyttig viden, der ofte er desperat brug for, eller som et turismeleksikon med præcise definitioner og vigtig kontekst for akademikere, administratorer og andre fagfolk, der ønsker at blive informeret om rejser, turisme og gæstfrihed.

Rejseordbogen giver betydningen af ord, der bruges i rejser og turisme, såsom mærkenavne og akronymer, der bruges af branchegrupper, organisationer og foreninger. Normalt er en rejseordbog helt opdateret.

Det dækker emner som virkningerne af sociale medier og webteknologi på rejsebranchen, innovative produkter og tjenester såsom e-billetter, hjemmebaserede turisme agenter, forbruger- og industri bevidsthed om rejser under trussel fra terrorisme, nylige lovændringer og miljøproblemer.

At foretage reservationer og andre arrangementer hurtigt og enkelt er afgørende for succesen af ​​dine udflugter, som utallige rejsende kan bevidne. At bruge tid, kræfter og nogle gange penge på oversættelser og begrundelser kan være frustrerende og ineffektivt.

En rejseordbog kan være uundværlig på din rejse

En uvurderlig mulighed, der kun kommer med rejser, er chancen for at mødes og spise med lokalbefolkningen, og lære om deres livsstil. Der er en god sandsynlighed for, at engelsk vil blive brugt som grundlag for kommunikation mellem talere af forskellige originalsprog, selvom du er i en nation, hvor det ikke er det udbredte sprog.

Det er ret sandsynligt, at når du rejser og taler engelsk godt, vil du føle dig mere tryg og selvsikker, mens du taler med lokalbefolkningen, og samtidig få spændende indsigt i deres liv. Du kan forbedre kommunikationen, når du rejser ved at bruge en rejseordbog.

Engelsk er det mest udbredte verdensomspændende kommunikationssprog for rejsende, uanset hvor de bor. Selvom du måske er flere hundrede kilometer væk hjemmefra og i starten tror, ​​at det ikke er nogen fordel at hænge ud med folk, der bor i lokalområdet, kan det ofte være utroligt betryggende at være omkring mennesker, som du kan dele erfaringer med og kommunikere med, på et sprog du føler dig tryg ved at bruge.

Når du rejser giver det at tale engelsk dig mere autonomi og uafhængighed, end du ellers ville have. At tale engelsk giver dig stor fleksibilitet og mulighed for at opdage mere selvstændigt og på egen hånd, sammenlignet med at være afhængig af turistguider, og være begrænset til at deltage i organiserede ture.

Du kan bruge en ordbog, hvis du er rejsende. Det kan hjælpe dig på mange måder. Jo mere forståelse af sproget du har, jo nemmere vil du gøre det for dig selv når du rejser, i forhold til at kunne kommunikere og befinde dig i fremmede lande.

Til brug når du skriver

Alle niveauer af forfattere kan drage fordel af den skrivestøtte som ordbøger tilbyder. Betragt dem som et hjælpemiddel, der gør dig i stand til at producere et godt sprogligt indhold, og sikre at din tekst er flydende og læsbar.

Ordbogens betydning for en forfatter

Ethvert ord du ikke forstår kan blive slået op i en ordbog. Det gør en ordbog til et af de helt afgørende værktøjer du kan have, når du går i skole eller arbejder som forfatter på en tekst. En ordbog kan hjælpe dig med at forstå dit emne bedre, forbedre din kommunikation og forbedre dine karakterer ved at sikre, at du bruger ordene korrekt.

Forfatterer brugere ordbøger når de skriver

Når vi skriver tekster digitalt bliver hvert ord vi skriver automtatisk stavekontrolleret. Dette har reduceret behovet for en ordbog markant. Men en ordbog er stadig en forfatters bedste ven. Et begrænset ordforråd vil forringe en tekst, mens et godt ordforråd omvendt kan gøre underværker for teksten. En ordbog kan hjælpe med at omdanne et begrænset ordforråd, til et indholdsrigt ordforråd.

Et billede kan males i læserens hoved i en tekst ved hjælp af ord. Derfor kan et godt ordforråd være med til, at det helt rigtige billede bliver malet. På den måde er en ordbog en stor hjælp for enhver forfatter.

En udtaleordbog er god når du skal lære udtale af nye sprog

At have problemer med at udtale ord på nye sprog er ikke en sjældenhed, da nye sprog kan indeholde mange nye udfordrende lyde. Dertil kan ord på skrift “lyde” meget anderledes, i forhold til hvordan ordet rent faktisk udtales. At sikre, at du lyder forståelig og klar er afgørende for udtalen.

Når du taler er det vigtigt du fokuserer på den korrekte udtale, så andre personer nemt kan forstå hvad du vil formidle. Selvom du har god grammatik og et omfattende ordforråd, vil en korrekt udtale gøre det nemmere for andre, at høre og forstå hvad du siger. Enhver der skal lære et nyt sprog vil opdage, at stavning ofte ikke er særlig nyttig, hvis vi vil vide, hvordan man udtaler et ord korrekt.

Etymologi er vigtigt for forståelsen af ord og sprog

En historisk eller etymologisk ordbog beskriver et ords historie fra dets oprindelse, og hvordan det har udviklet sig frem til i dag. Den kortlægger udviklingen af ​​talrige skift i betydning og fortolkning. Et ords etymologi afslører ofte dets latinske, græske, gamle engelske, franske eller andre rødder.

Etymologiske ordbøger er slutproduktet af historisk lingvistisk forskning. Mange udtryk på ethvert sprog har omstridte, tvetydige eller ukendte etymologier. I disse situationer, afhængigt af mængden af ​​ledig plads, vil en etymologisk ordbog præsentere forskellige hypoteser, måske vurdere deres sandsynlighed, og give referencer til en grundig diskussion i specialiseret litteratur.

Du kan bedre forstå dit lokale sprog ved at studere etymologi. Du kan lære om de universelle rødder af ord fra forskellige sprog. Dette indebærer, at du ofte kan forstå ord fra andre sprog uden eksplicit at blive undervist i, hvad de forskellige ord betyder.

For eksempel er ordet “robot” afledt af det tjekkiske ord “Robotnik”, som betyder “arbejder”. Talrige andre slaviske sprog bruger også ordet Robotnik, som betyder “arbejder” eller “manuel arbejder”, såvel som ordet robota, som betyder “arbejde”. Du kan forstå ord fra mange forskellige sprog ved at forstå oprindelsen af ​​ét ord.

Synonymer og antonymer

Synonymer og antonymer er særlige typer af ord, der enten henviser til andre ord der betyder det samme, eller næsten det samme, som kildeordet, eller henviser til ord der betyder det modsatte af kildeordet. At forstå et ord involverer mere end blot at lære dets definition. Du kan tilføje en masse forskellighed til tale og skrift, hvis du kender et ords homonymer, synonymer og antonymer.

Ved at bruge en ordbog kan du træffe klogere og mere gode ordvalg. At forstå synonymer og antonymer kan hjælpe dig med at lære et sprog og kommunikere dine ideer. Lær mere om de forskellige ordkategorier, hvordan de kan hjælpe med at udvide dit ordforråd, og hvorfor du skal udforske ordbogen for synonymer og antonymer.

Hvad er et synonym

Ord med næsten samme betydning som et andet udtryk er kendt som synonymer. Da “let” og “simpelt” er synonymer, kan du referere til en opgave som let eller simpel. Synonymer kan siges at være ord, der har overlappende betydninger.

De hjælper dig med at undgå gentagelser og bringer forskellighed til din skrivning og tale. Fantastisk, utroligt og storslået er alle synonymer for hinanden. De har tilsvarende betydninger og kan bruges i flæng. En ordbog giver dig flere ord med lignende betydning, så du kan lære at bruge ord med lignende betydninger uden gentagelser.

Forfattere og talere kan fremkalde en vis tone ved hjælp af synonymer, takket være deres mindre forskelle. Forskellene er angivet ved det anvendte ord, og når en forfatter  eller taler forsøger at skabe et billede i modtagerens sind, kan disse forskelle gøre hele forskellen, eller ødelægge en forfatters arbejde.

Eksempler på synonymer:

• Hoppe og springe
• Gå og spadsere
• Tale og snakke

Hvad er antonymer

Ord med modsat betydning af et andet ord er kendt som antonymer. At studere antonymer vil forbedre din generelle sprogbeherskelse, samtidig med at det hjælper dig med at vælge det bedste ord at bruge, hvad enten du skriver eller taler.

Ordet “antonym”, som ofte omtales som et modbegreb, består af to græske ord: “anti”, som betyder “modsat” og “-onym”, som stammer fra “onoma”, som betyder ” navn.” Da det er det modsatte af et synonym, et udtryk med samme betydning som et andet ord, er ordet “antonym” i sig selv et antonym.

Du kan bruge enhver pålidelig ordbog til at få antonymet til ethvert ord. De kan være adjektiver, præpositioner, adverbier eller substantiver. Det eneste behov er, at ordet skal have den modsatte betydning af et andet ord. Antonymer bruges normalt til at sammenligne et ord med et andet ord. Antonymer kan hjælpe dig med at fremhæve et punkt, skabe kontrast eller tydeliggøre dine pointer.

Der er 4 typer synonymer:

Auto-antonym:

Et ord der har to forskellige betydninger, hvoraf den ene er den modsatte, siges at være auto-antonym. Det går under flere navne, såsom “kononym” eller “janusord”.

Supplerende antonymer:

Supplerende antonymer er nært beslægtede udtryk, der er fuldstændig modsat af hinanden. De er også kendt som direkte antonymer eller paradoksale antonymer. De er separate enheder, der kan eksistere uden hensyn til hinanden. “Nat og dag” og “indånder og ånder ud” er et par eksempler på supplerende antonymer.

Modsatte eller omvendte antonymer:

Omvendte antonymer, også kendt som relationelle antonymer, er ord, der er uadskilleligt forbundet med hinanden. For eksempel er “nær” og “fjern” omvendte antonymer, fordi det er umuligt at måle, hvor tæt et element er, uden først at beregne, hvor langt det er.

Graduerede antonymer:

Graduerede antonymer skelner mellem ord med lignende betydninger ved at vise forskelle eller bestemte træk. Mens “glad” og ord som “fornøjet”, “tilfreds”, “overlykkelig” og “indhold” hænger sammen, varierer hvert ords betydning.

Ord og begreber

En begrebsordbog er en type specialiseret ordbog. I stedet for at dække hele et sprogs ordforråd fra A til Z, fokuserer specialiserede ordbøger på det ordforråd, der bruges inden for specifikke områder.

Selvom det er almindeligt accepteret, at leksikalske elementer, der beskriver begreber inden for bestemte områder, bør kaldes termer snarere end ord, er der ingen universel enighed om, hvorvidt leksikologi og terminologi er to adskilte undersøgelsesområder.

I teorien formodes generelle ordbøger at være semasiologiske og kortlægge definationen af ord, hvorimod specialiserede ordbøger formodes at være onomasiologiske, ved først at identificere begreber og derefter etablere de termer, der bruges til at betegne dem. I praksis er ordbøger dog sjældent semasiologiske eller onomasiologiske. I virkeligheden bruges begge strategier, afhængigt af den specifikke situation.

Et ord, sammensat ord eller flerords udtryk, der i særlige sammenhænge tillægges bestemte betydninger, der kan afvige fra de betydninger, som de samme ord har i andre sammenhænge og i daglige sprog, betegnes som et begreb. Ordet “terminologi” refererer til en samling af specialiserede termer, og deres tilknyttede betydninger inden for et bestemt område.

I en begrebsordbog er begreberne organiseret i alfabetisk rækkefølge og efterfølges af korte forklaringer af deres betydning. Den belyser de tusinde termer der, når de bruges i den kontekst de bliver brugt i, højst sandsynligt vil forårsage en vis forvirring eller usikkerhed hos almindelige læsere.

Ved at udvikle deres egen specialiserede jargon har fagfolk inden for et givet felt en tendens til, at adskille sig fra forståelsen af ​​lægfolk inden for samme felt. Fordi mange ord kan have forskellige betydninger afhængig af konteksten de bruges i, er det nyttigt at have en kortfattet definition af disse begreber, samt illustrative eksempler på deres brug.

I stedet for at være organiseret alfabetisk efter ord, er hvert begreb organiseret alfabetisk, hvilket gør det muligt at tolke termer med flere ord som enkeltord. Hvert begreb har en forklaring på, hvordan begrebet bliver, eller er blevet brugt, sammen med et kort illustrativt eksempel, hvor det er muligt at tydeliggøre eventuelle relevante meningsforskelle.

En begrebsordbog vil dertil indeholde informationer om flertalsformerne, adjektiviske former og andre afledte ord, der er relevante for hvert begreb. Derudover findes der også udtale vejledninger til begreberne.

Der er stor variation i brugen af ​​begreber i forskellig kontekst – tidsmæssige, geografiske og kulturelle. En begrebsordbog tjener som en referencekilde for læsere såvel som praktikere, der kræver kortfattede, teknisk præcise svar på specifikke terminologier.

Ord og rim

Rimordbøger er specialiserede ordbøger, der er designet specifikt til brug i processen med at skrive poesi og tekster. En samling af rim er det der udgør det, der er kendt som en rimordbog. Et rim er når de sidste understregede stavelser af to eller flere ord, såvel som alle stavelser der kommer efter dem, gentager lyde, der ligner hinanden (typisk nøjagtig de samme fonemer).

Størstedelen af tiden bruges rim målrettet i den sidste del af linjer i digte eller sange, med det formål at skabe en musikalsk eller æstetisk effekt. I en bredere forstand kan udtrykket “rim”, også bruges til at henvise til en række andre typer lyde, der er placeret nær enderne af to eller flere ord.

Vi konsulterer en rimordbog for at finde ud af rimmønstre. En rimordbog indeholder en liste over ord, der er arrangeret i grupper efter den måde, de rimer på. Det er muligt, at ordene kommer fra traditionelle ordbøger.

Det primære indhold i en rimordbog inkluderer et ord, en udtale af ordet, og en liste over ord der rimer, som er opdelt i stavelses grupperinger. Du behøver kun at være fortrolig med stavningen af ​​et ord og den lyd det giver, for at afgøre om det rimer på et andet ord eller ej.

Andre ord, der rimer, men som måske ikke er opført i en rimordbog, anses for at være afledte ord. Betydningen af ​​et afledt ord er typisk ikke relateret til den del af tale, der repræsenteres af dets rodord.

Andet indhold i en rimordbog inkluderer:

• Perfekte rim: denne rimform har to ord, der deler nøjagtig samme assonans og antal stavelser.
• Øje rim; denne rimform indeholder to ord, der ligner hinanden når de læses, men som faktisk ikke rimer, når de tales eller udtales.

En rimordbog organiserer ord i ækvivalensklasser, som er grupper af ord, der rimer på hinanden og er grupperet sammen i ordbogen. Rimordbøger er notorisk svære at sammensætte på grund af vigtigheden af ​​korrekt udtale. Udtalen af ​​ord og rimmønstre skifter over tid og mellem forskellige sprogvarianter.

Fordi de optager udtale, er rimordbøger ekstremt nyttige til historisk lingvistik. Da de kan bruges til at rekonstruere forskelle og ligheder i udtalen, som ikke afspejles i stavningen af ​​ord, er rimordbøger et uundværligt værktøj.

En rimordbog giver eksempler på de mest komplekse former for rim der bruges af tekstforfattere. Listen over rim der indgår i en rimordbog, kan derfor bruges som referenceværktøj.

Ord og slang

En slangordbog er en ordbog der indeholder en bred samling af slangord, samt af betydningen af ​​disse ord, når de bruges i en række forskellige sammenhænge. Det er et opslag over, hvordan slangord bruges i sproget.

Slangordbogen tilbyder en grundlæggende ordliste, der definerer de mest almindelige slangudtryk på den enklest mulige måde. Slang refererer til ordforråd, idiomer og andre udtryksformer, der ikke er egnede til et sprogs standardform.

Slang kan være begrænset med hensyn til social status eller geografi, og det er typisk mere metaforisk og forbigående end standardsproget. Slang tilbyder ingen former, der er karakteristiske for sig selv. Slang bruges i sætninger, sammensætninger eller derivater.

Først og fremmest konsulterer vi en slangordbog for at bestemme betydningen af ​​en række slangudtryk. En slangordbog dækker alle aspekter af livet og verden, der bidrager væsentligt til udviklingen af ​​slang. Den kortlægger også udviklingen af ​​slangs ordforråd over tid og noterer, hvornår hvert nyt stykke slangrelateret materiale dukker op i sproget.

De fleste slangudtryk i slangordbogen giver også oplysninger om oprindelsen af slangordet, hvis det er kendt, såvel som eventuelle bemærkelsesværdige aspekter af dets brug. De specificerer også ordets betydning, hvis denne er mere specifik, end det er angivet af den gruppe af ord, det tilhører, og illustrerer det med et eksempel.

En alfabetisk liste over slang, som er et sprogligt ordforråd, der ikke er almindeligt acceptabelt i formel brug, kan også inkluderes. Denne liste vil typisk indeholde oplysninger om hvert ord, såsom dets betydning, udtale og etymologi.

Denne slags værker kan også indeholde ord og vendinger, der stammer fra forskellige dialekter, og som måske eller måske ikke har fundet vej til mere udbredt brug. De er også i stand til at overvåge udviklingen af slang over tid.

Nye ord i ordbogen

Det danske sprog udvikler sig hele tiden, og i takt med at sproget udvikler sig, vil der både komme nye ord til, mens betydningen af andre kan ændres eller skifte. Nogle af de nye ord i ordbogen afspejler udviklingen i samfundet, og behovet for et mere inkluderende sprog, eksemplificeret ved det nye ord forperson.

Der er også mange nye ord i ordbogen som vi har haft kendt til længe, men som først nu er blevet tilføjet til ordbogen. Det gælder eksempelvis for nye ord i ordbogen som børnehospital, affaldssortere og ananasjuice.

Dertil kommer der mange nye i ord i ordbogen via fremmedsprog, som bliver integreret og assimileret i det danske sprog. Eksempler på fremmedsprog der er blevet tilføjet den danske ordbog er cringe, basic og gamechanger.

Nogle nye ord i ordbogen er direkte sjove og underholdende at se nærmere på, og det gør vi netop i det følgende. Vi lægger ud med ordet kødsved. Betydningen af ordet kødsved er et svedudbrud, efter at have spist for store mængder kød.

Et andet sjovt ord der er nye i ordbogen, og som samtidig er en sammentrækning af fremmedord, er ordet hangry. De to sammentrækkende ord er de engelske ord hungry og angry, og ordets betydning er ganske enkelt, at man bliver sur når man er sulten.

Fysisk eller digital ordbog

Giv ikke efter for trangen til at smide din samling af ordbøger på dine bogreoler. Teknologi som smartphones og tablets har gjort det nemmere at studere end nogensinde i den digitale æra. Det er gavnligt at lære dig selv og børn at bruge både trykte og online ordbøger. Det er dog ikke alle skoler, der har adgang til disse ressourcer, og det er uvist, om du eller dine børn har adgang derhjemme.

I hundreder af år har ordbøger givet ordbetydninger til brugere over hele verden. Det er utroligt hvor langt vi er nået, siden Robert Cawdrey, en engelsk præst, skrev den første ordbog i 1604. Her er de 2 typer ordbøger der bliver brugt i dag.

Fysisk ordbog

Den konventionelle ordbog er stadig meget brugt , og kan den være nyttig til brug i undervisningen og til at holde i nærheden hvis du får brug for at slå op i ordbogen. Der er også nogle ulemper, der omfatter deres størrelse, samt nødvendigheden af at købe en helt ny ordbog, når ordbogen bliver opdateret. Dertil kommer en masse fordele.

Fordele ved en fysisk ordbog:

1. Du slår ofte et udtryk op, når du åbner en ordbog til et opslag på to sider. Dit øje har dog en tendens til at forvilde sig, hvilket er typisk. Ord er lokkende, og en digital ordbog er fyldt med så meget data, at det er nemt at få øje på alt andet spændende. Trykte ordbøger er ofte mere overskuelige.

2. I modsætning til en digital ordbog indeholder en fysisk ordbog ikke distinkte linjer for hvert ords betydning. Et ords indtastning på tryk er angivet som et omsluttende afsnit, hvilket gør indholdet mere omfattende ved første øjekast.
3. At finde ordet i en alfabetisk bog er en god træning og stimulering af din hjerne, der holder dit stave-gen aktivt. At slå op i en trykt ordbog øger dine evne til at slå op, i ikke bare ordbøger, men i ethvert opslag.
4. Nyd illustrationerne i en fysisk ordbog; de er stadig mere almindelige på tryk end online. Du vil sandsynligvis se et billede af det indtastede ord online. Du kan finde en detaljeret stregtegning, en levende illustration, et fotografi eller endda en kopi af et maleri eller monument i en trykt ordbog.
5. Ingen reklamer, spyware, pop-up annoncer eller cookies. Du er ikke presset til at købe noget eller læse yderligere funktioner. Med en fysisk ordbog får du kun en ordbogs rene indhold, og ikke en masse unyttig og irriterende information udenom.
6. Det er utroligt at mærke den enorme mængde viden, du kan holde i hænderne på papir. En stor ordbog i fysisk form kan være beroligende og inspirerende, og give et bedre miljø at arbejde i.
7. At læse en fysisk ordbog og lære nye udtryk er en fantastisk “bivirkning”, da du kan åbne for enhver side i ordbogen, og er næsten altid sikker på at støde på et eller flere ord, du ikke kendte til i forvejen.
8. At se ord du har glemt, er en anden fordel ved tilfældigt at åbne en trykt ordbog eller se sig om, når du udfører en specifik forespørgsel. Her er det godt med nysgerrighed, og lyst til at lære om nye ord, samt om de ord du har glemt.

Digital ordbog

De digitale ordbøger er ikke mindst praktiske og smarte set i forhold til, at de altid vil være tilgængelige, uanset hvor du befinder dig henne. Så længe du har adgang til internettet eller en digital enhed, kan du tilgå din digitale ordbog. Dertil er en stor fordel også, at du slipper for at bære rundt på en tung ordbog, da ordbogen ligger som en app eller digital tjeneste på internettet.

En digital ordbog er en, hvis indhold er tilgængeligt via mange medier og konverteret til digital form. Der er mange forskellige måder at få adgang til en elektronisk ordbog, herunder software installeret på en tablet eller stationær computer, mobilapps, onlineapplikationer og en integreret funktion i en e-læser. De kan være gratis eller koste penge.

Fordele ved en digital ordbog:

1. En ordbog er måske ikke dyr, men køb af ordbøger til flere emner kan medføre høje omkostninger. Folk behøver ikke at bruge en krone for at bruge de mange gratis ordbøger, der er tilgængelige online.
2. Fordi brugerne ikke behøver at bladre gennem dets sider for at slå et ord op, er digitale ordbøger blevet mere og mere populære. De skal blot sætte det ønskede udtryk i søgefeltet, og klikke på søgeknappen for at finde det du leder efter i løbet af få sekunder.
3. Digitale ordbøger har meget mere læselige skriftstørrelser end trykte ordbøger. Folk behøver ikke at anstrenge deres øjne og hjerne, når de slår et udtryk eller ord op i en digital ordbog.
4. Digitale ordbøger kan bruges til forskellige formål. På grund af pladsmangel kan trykte ordbøger ikke indeholde yderligere oplysninger for hvert udtryk eller ord. På den anden side kan onlineordbøger tilbyde et væld af information knyttet til begrebet, såsom dets synonymer, antonymer, sætninger, slangord osv. Denne viden kan vise sig at være meget nyttig.
5. Digitale ordbøger er en stor ressource for dem med en tørst efter information. Dette indebærer, at individer ikke blot bruger dem til at søge efter definitioner af forskellige termer. Online ordbøger bruges som bærbare værktøjer til uddannelse og fritid.
6. De kan bruges som en synonymordbog, en stilguide og meget mere. Derudover har disse ordbøger en oversættelsesfunktion. De kan oversætte ord til forskellige sprog, herunder koreansk, italiensk, tyrkisk, kinesisk, engelsk, tysk, spansk og japansk. Det tager kun et klik at få adgang til oversættelserne.

Både fysiske og digitale ordbøger har deres fordele

Ved hjælp af en digital ordbog kan enhver opdage og udforske et ords betydning på ethvert sprog. Hvis du har brug for at validere et begrebs grundlæggende betydning eller finde ud af, om det er stavet korrekt, kan du bruge en elektronisk ordbog. Hvis du skal slå alle definitionerne af et ord op, er det mange gange mere overskueligt med en fysisk ordbog.

I en fysisk ordbog får du et samlet afsnit af information om det ord eller begreb du slår op, og skal ikke scrolle på en lang side, der ofte vil være fyldt med en masse information, der intet har at gøre med selve ordbogen, såsom reklamer og annoncer med videre.

Med en digital ordbog er der omvendt den fordel, at du mange gange kan finde mere information om et ord eller udtryk, sammenlignet med en digital ordbog. Det vil være alt lige fra betydning, synonymer og oversættelser.

Hvilken type ordbog skal du vælge

Der åbner sig muligheder for at bidrage med nye typer information, efterhånden som ordbøgerne går fra fysiske opslag til digitale ordbøger. Brugen af udtale er en velkendt tilføjelse; i stedet for at lære lyden af ​​et ord ved at dechifrere en række IPA-symboler (International Phonetic Alphabet), kan vi nu høre et klip af en person, der siger sætningen.

Dette er kun én illustration af, hvordan ordbøger udnytter de nye muligheder, som digitale medier kan give. Slideshows, blogs, brugergenereret materiale og sprogspil er et par andre nye tilføjelser.

Ordbøger bliver med andre ord mere omfattende. Traditionelt betragter vi ordbogen som den bedste ressource til at lære definitioner af begreber. Ikke desto mindre er ordbøger ved at blive “referenceressourcer”, der tilbyder et betydeligt større udvalg af data om ord og sprog.

Digitale ordbøger giver hurtig og nem adgang til flere niveauer af sproglig viden. Det kan bruges til forskellige ting, herunder at give betydninger af ord, oversættelser og meget andet. Fysiske ordbøger kan omvendt mange gange vise sig, at være mere overskuelige at slå ord op i. I sidste ende afhænger det af dine ønsker og behov, om du skal vælge en fysisk eller en digital ordbog.

Sprog og ords historie

Vi har lært at en ordbog kan give os klarhed over ordenes oprindelse. Lad os nu se nærmere på disse oprindelser. Du undrer dig måske over hvordan forholdet mellem ord og sprog kunne være. Altså, sprog er en samling af ord og et regelsæt for hvordan man sammensætter dem (kaldet grammatik), som bliver brugt som et kommunikationsmiddel indenfor et samfund.

Det første sprog, der blev talt på Jorden kan måske have dannet baggrund for alle sprog, eller det kan have været et uddødt sprog som dannede baggrund for et få antal sprog, der tales i dag. Det er vurderet at det første sprog blev udviklet for omkring 150.000 år siden som en måde at kommunikere på blandt mennesker.

Det er muligt at nødvendigheden for at kommunikere førte til udviklingen af sprog. Og det er ligeledes muligt at de første ord blot var nogle hyl og råb, men op gennem tiden udviklede de sig til en systematisk form for menneskelig kommunikation.

Eftersom det er så svært at frembringe beviser på sprog, der eksisterede før skrivning, er sprogets oprindelse til stadighed et emne til diskussion. Ifølge et synspunkt har alle sprog en fælles tilblivelse, men er gradvist blevet ændret til meget forskelligartede ting. Dog er der brug for yderligere beviser før man kan gå ud fra at alle sprog deler samme oprindelse.

Måder hvorpå nye ord blev til

Etymologi er studiet i udviklingen af ord. Et ords etymologi står anført i ordbogen og opsummerer hvad der var kendt ved udtrykket før dets optagelse i sproget.  I tilfælde af at det er låneord, sporer etymologien ordets oprindelse tilbage til dem, før det sproget vedtog det. Et ord kan blive skabt på en række forskellige måder ifølge etymologer.

Låntagning

Størstedelen af de udtryk, der bruges i moderne sprog, er lånt fra andre sprog. Næsten alle ordene er blevet erhvervet fra andre sprog, selvom størstedelen kommer fra græsk og latin.

Lad os se på nogle eksempler på engelske ord, der blev lånt fra andre sprog:

Gennem klipning eller afkortning

Afkortning eller klipning er en anden metode, hvor nogle ord blev til. Denne metode indebærer simpelthen fjernelse af en del af et eksisterende udtryk. Tilbageklipning og forklipning er to almindelige måder at afkorte ord på.

For eksempel ved hjælp af tilbageklipningsmetoden bliver ordet examination til “eksamen”, og gymnasium bliver til “gym”. Et andet eksempel er, hvor ordet independent bliver til “indie”, og faxmaskine bliver til “fax”. Forklipningsmetoden er ikke helt så almindelig som bagklipningsmetoden. Et eksempel på et ord dannet ved forklipning er mobiltelefon, der bliver til telefon, eller mobil.

Sammensætning

Sammensætning er en anden metode, hvormed ord kan oprettes. Denne metode indebærer at man kombinerer to ord (frie morfemer) for at danne et nyt ord. Disse ord får, når de kombineres, helt andre betydninger, end når de er adskilte.

Eksempel på sådanne ord, der dannes gennem sammensætning, omfatter:

• Liv og truende: Livstruende
• Sol og briller: Solbriller
• Brand og bil: Brandbil

Blandinger

Nogle mennesker forveksler sammensatte ord og blandinger, da de ligner hinanden meget. Forskellen er dog, at blandinger består af hele ord eller ord fragmenter. Med andre ord krydser de over. Blandinger er ord, der er umulige at dechifrere i morfemer. De adskiller sig fra sammensatte ord, som kan opdeles i to separate ord.

Ændringer i anvendelsen

Denne metode til dannelse af ord indebærer at ændre et ords funktion. Et eksempel er, når et verbum bliver et substantiv efter et skifte i anvendelsen af ordet.

Navne på steder og personer

Ved at bruge navnene på ting, steder eller personer kan der oprettes nye ord. For eksempel blev ordene “denim” og “silhouette” skabt af henholdsvis franskmændene Étienne de Silhouette og Serge de Nimes. Blomsten kendt som “forsythia” bærer navnet på den skotske botaniker William Forsyth.

Lydimitation (Onomatopoeia)

En anden måde at lave ord på er onomatopoeia, som indebærer at navngive ting ved at efterligne de tilsvarende lyde. Mange sprogforskere hælder til lydimitation, som værende skabelsen af de første ord.

En fælles etymologi

Denne proces ændrer et udtryk for at give mening eller matche et andet ord, der allerede er i brug. På den måde skabes nye ord i et sprog.

Affiks og endelsesdannelse

Affiks og endelsesdannelse er andre metoder, hvormed nye ord opstår. Affiks indebærer tilføjelse af præfikser eller suffikser til et eksisterende ord for at skabe et nyt ord. Endelsesdannelse er derimod processen med at skabe et nyt ord ved at fjerne et præfiks, suffiks eller andre affikser fra et eksisterende ord.

Neologismer eller originale sætninger

Nye teknologier eller procedurer kan give anledning til helt originale udtryk. Disse neologismer kommer typisk ikke engang i ordbogen og har en begrænset levetid. Nogle har dog overlevet, såsom James Joyce-romanforfatterens quark og Lewis Carrolls aspirin.

Hvordan sprog udvikler sig over tid

Hvert naturligt sprog gennemgår ændringer over tid, og denne ændring har indflydelse på alle facetter af sprogbrug. Disse sprogændringer kan være sporadiske eller systematiske, og kan påvirke hele eller et specifikt aspekt af sproget, såsom semantik, syntaks eller leksikalske strukturer.

Sproget udvikler sig konstant med tiden, og varierer mellem sociale grupper og på tværs af geografiske placeringer. Udtaler ændrer sig med tiden, og nye ord opfindes eller lånes. Betydningen af gamle ord ændres, og morfologi enten udvikles eller nedbrydes.

Forandringshastigheden varierer, men uanset hvor hurtigt eller langsomt det sker, bliver “modersmålet” til sidst vilkårligt fjernt og fremmed. De originale og nye sprog vil ikke være gensidigt forståelige efter tusind år.

De fleste sprogændringer deles ikke mellem isolerede under populationer, der taler det samme sprog. Som følge heraf vil disse undergrupper i sidste ende blive sprogligt uforståelige for hinanden.

Er sprogudvikling en god ting

Sprogudvikling kan være en god eller en dårlig virkelighed afhængigt af den vinkel, du ser den fra.  På den ene side er sprogudvikling fordelagtig, fordi den hjælper os med at tilpasse os verden omkring os, når den ændrer sig. Ved at undgå slidte udtryk og opfinde nye udtryk forbedrer det udtryksmulighederne. Udviklingen af sprog har også gjort udtale og forståelse lettere.

På den anden side kan sprogets udvikling have negative virkninger, da det nogle gange kan gøre det mere udfordrende at forstå og lære nye sprog. Sprogskift er også et samfundsproblem i den moderne verden. Divergerende dialekter udgør kommunikationsproblemer og ineffektivitet, længe før de mister evnen til at forstå hinanden fuldt ud, især i støjende eller stressende situationer.

De fleste mennesker har en tendens til at reagere negativt, når de bemærker en sprogændring. De mener, at sproget er forældet eller er gået ned ad bakke. De ældre mennesker hjælper ikke meget med sagen, da de sjældent bruger disse ændringer.

Hvad forårsager disse sprogændringer

1. Sprogkontakt

Folk har interageret med andre, der taler forskellige sprog, hvilket var et resultat af, at de flyttede til fremmede nationer og handlede med dem. På grund af behovet for at kommunikere havde de en tendens til at vedtage ord, lyde og konstruktioner fra disse forskellige sprog. Nogle børn lærer andre sprog senere i livet, eller bliver flersprogede efter at have været udsat for flere forskellige modersmål.

Ordforrådsudvekslingerne på tværs af nationer tjener som en påmindelse om forbindelser mellem forskellige kulturer og den globale flersprogethed, der eksisterer i dag. I det engelske sprog er der for eksempel indført flere ord fra Sydasien på grund af britisk kolonialisme. Ordene “cot,” “dungarees,” “bangle,” “shawl,” og “verandah” er blot nogle få af dem. På samme måde som engelsk låner ord fra andre sprog, har dansk og andre sprog også gjort det tilsvarende.

2. Analogi

Analogi er en anden grund til sprogudvikling. Mønstre af regler i visse ord, lyde osv. anvendes over tid utilsigtet af talesamfund, til ikke-relaterede andre ord, lyde osv.

3. Læringsfejl

En teori hævder, at unge ofte lærer voksnes udtryk forkert, og at disse ændrede former senere bliver den nye standard. I modsætning hertil finder ufuldkommen læring ofte sted i et segment af samfundet, såsom et samfund af indvandrere, hvor minoritetssproget fungerer som et substratum, og de ændrede former kan i sidste ende påvirke brugen blandt flertallet.

4. Prestige

Prestige i sociolingvistik refererer til mængden af respekt, der ofte gives til et bestemt sprog eller dialekt inden for et talesamfund i sammenligning med andre sprog eller dialekter. I hvilken grad et sprog lider af leksikalsk låntagning og ændringer på grund af morfologi, fonologi, syntaks og overordnet struktur afhænger af, hvor meget kontakt mellem de to sprog og hvor prestigefyldte disse sprog er i sammenligning. Sprog kan ændre sig ikke kun til fordel for træk med højere social status, men også væk fra dem med lavere status.

5. Udtryksevne

Over tid har overbrugt eller fælles sprog tendens til at miste sin følelsesmæssige eller retoriske styrke. Dette kan resultere i en sprogændring, da nye ord og konstruktioner konstant vil blive brugt til at genoprette den oprindelige intensitet, eller til at holde trit med udviklingen af nye begreber og objekter. For eksempel tilføjes hvert år nye ord og udtryk, mens forældede udtryk og ord fjernes fra ordbogen.

6. Kulturelt miljø

Forandringen sker konstant i alle dele af vores liv, og det samme gælder for kultur. Uanset om en kultur interagerer med forskellige mennesker eller ej, er det uundgåeligt, at nye steder, omstændigheder og objekter uundgåeligt vil komme ind i dets leksikon, når det udvikler sig.

Sprog består af ord såvel som specifikke dialekter, lyde og udtaler. Disse er alle elementer i et sprog, der er påvirket af kultur. På den anden side har fælles oplevelser, miljø og historie alle indflydelse på kulturen. Sproget udvikles og ændres som følge af en kulturs skiftende krav. Dette indikerer, at sprog og kultur er dynamiske og ændrer sig for at afspejle hinanden og det udviklende globale miljø.

7. Innovationer og teknologi

Teknologi og innovationer er også blandt de vigtigste årsager til sprogændringer. Nogle nye ord blev opfundet for at beskrive ting, der ikke eksisterede før. Dette førte til dannelsen af nye ord og sætninger, hvilket resulterede i en sprogændring. For eksempel er vi er først for nylig begyndt at bruge ”selfie-sticks” og ”downloade podcasts”.

Nogle gange oprettes nye ord lejlighedsvis ved at kombinere to allerede eksisterende udtryk. Sådanne ord kaldes portmanteaux. Et eksempel på et sådant ord er “blog”, som blev dannet ved at kombinere ordene web og log.

8. Naturlige processer

Assimilering, dissimilering, synkope og apokope er alle naturlige resultater af hurtig eller uformel tale, der kan resultere i en sprogændring. Særlige omstændigheder kan blive konventionelle via gentagelse og produceret i en tale, der er langsommere eller mere bevidst. Gennem normalisering af teknikker som metafor og metonymi skifter ords betydning også på en lignende måde.

9. Sprogindlæring

Når et sprog går i arv fra generation til generation, ændrer det sig. En ny grammatik og leksikon skal udvikles af hver person baseret på feedback fra deres forældre, ældre søskende og andre medlemmer af talefællesskabet. Fordi hver persons oplevelse er unik, og sprogreplikering ikke er perfekt, varierer resultatet fra person til person.

Imidlertid vil systematisk brug udvikle sig generation for generation på grund af forstyrrelser i læringsprocessen, såsom en tendens til regulering. Derudover, især i små populationer, kan tilfældige sprogafvigelser formere sig og blive “faste”.

Typer af sprogændringer

Vi har set på nogle af årsagerne til sprogudvikling over tid. Lad os nu diskutere de forskellige aspekter af sproget, hvor ændringer kan forekomme.

1. Syntaks modifikation

Den mest betydningsfulde indvirkning på et sprogs fysiognomi kommer fra syntaktisk forandring. Et naturligt sprogs syntaktiske struktur udvikler sig med tiden, kendt som syntaktisk forandring. Dette vedrører ændringer i et sprogs syntaksstruktur. Syntaksen er studiet af, hvordan ord passer sammen for at skabe delsætninger, sætninger og udtryk. Kreolisering og relexificering er begge ansvarlige for betydelige ændringer, der kan ses i både syntaks og ordforråd.

• Leksikalske ændringer

Leksikalske ændringer har at gøre med ændringerne i et sprogs ordforråd. Lånte ord er en illustration af leksikalske ændringer i et sprog (også kendt som låneord). Disse udtryk er blevet indarbejdet i sprog fra forskellige sprog.

Selvom et sprog kombinerer ord fra mange andre sprog, har latin, fransk, engelsk og tysk haft den største indflydelse på de fleste sprog i den vestlige verden. Mens nogle ord er blevet fuldstændig ændret for at skabe nye ord, er andre blevet taget ordret fra kildesproget.

Når nye ord eller anvendelser af gamle udtryk udvikler sig i et sprog, bestræber ordbogsforfattere sig på at holde styr på disse ændringer ved at registrere (og ideelt set datere) dem. På samme måde kan de en dag markere nogle ord som “forældede” eller “arkaiske”.

• Fonologiske og fonetiske ændringer

Dette refererer til ændringer i et sprogs akustik, der har indflydelse på ordudtale. Det refererer også til eventuelle ændringer af sprogets fonologiske eller fonetiske struktur. Ændringen af vokallyde gennem overgangen fra et tidligt sprog til et moderne sprog, tjener som en illustration af, hvordan et sprog har gennemgået lydændringer..

Sprogforskeren Otto Jespersen opfandt betegnelsen “Det store vokalskift” for at beskrive denne udvikling. Det store vokalskift består ifølge Jespersen “af en generel stigning af alle lange vokaler”. Dette er en fonologisk betegnelse for udvidede monoftonger. For eksempel havde tidlige ord længere vokallyde end moderne udtryk og ord har.

• Stavevariationer

Praksis med standardisering af stavning går mange år tilbage. Læsere af tekster fra tidligere århundreder er ofte tiltrukket af forskelle i stavningen. Sprog manglede etablerede stavesystemer, og de håndskrevne tekster, der har overlevet, viser ofte ord stavet i henhold til regional udtale og personligt valg, hvilket resulterede i en lavere læsefærdighed i tiden før, at ordbøger og stavning blev standardiseret.

• Semantiske ændringer

Ændringer i betydningen af et ord kaldes semantiske ændringer. Et ords betydning kan ændre sig, når det kommer ind i et sprog på grund af en ændring i valensen af dets konnotationer. Omfanget af et ords semantiske dominans kan også ændre dets betydning. Et ords potentielle betydninger begrænses, når det indsnævres, og når det udvides forbindes nye betydninger.

Afsluttende om historien og udviklingen af ord og sprog

Vores liv, oplevelser og civilisationer ændrer sig, og sproget ændrer sig konstant for at afspejle disse ændringer. Vi er i stand til at tilpasse os nye begreber, opdagelser og teknologi ved at ændre sproget. Ikke alene ændrer ord sig gennem tiden, men også måden hvorpå vi bruger dem kan ændre sig.

Historien om det danske sprog

Dansk tales hovedsageligt i Danmark og er medlem af den indoeuropæiske sprogfamilies nordgermanske sproggruppe. Det danske sprog menes at stamme fra det almindelige germanske sprog. Proto-nordisk, den standard germanske dialekt i Skandinavien, gennemgik en række ændringer i det ottende århundrede og udviklede sig til sidst til oldnordisk.

Nye ændringer af dette sprog begyndte at dukke op. De spredte sig dog ikke over hele Skandinavien. Som et resultat blev to beslægtede dialekter frembragt af denne proces; det old østnordiske (Danmark og Sverige) og det oldvestnordiske (Island og Norge).

Tidlig dansk

Det svenske sprog er tæt beslægtet med dansk, hvad angår sproglige aner. Det skyldes, at begge dialekter stammer fra den østnordiske gruppe. Oldnordisk er kendt som runesvensk i Sverige, mens det i Østdanmark omtales som runedansk.

Før det 12. århundrede var de to nationers dialekter stort set de samme. Disse dialekter er kendt som rune, fordi størstedelen af ​​teksten er skrevet i runealfabetet. Runealfabeterne er en samling af beslægtede alfabeter, der bruges til at skrive en række germanske sprog med runer som bogstaver.

Oldnordisk blev skrevet ved hjælp af det yngre Futhark-alfabet, i modsætning til proto-nordisk, som blev skrevet ved hjælp af det ældre Futhark-alfabet (kun bestående af 16 bogstaver).

Oldnordisk var tidligere et udbredt sprog i det nordøstlige England. Adskillige nordiske udtryk har overlevet, såsom “gate” for gade. I de danske vikingekoloniserede områder af Yorkshire og East Midlands (det østlige England) er disse ord stadig i almindelig brug.

Vikingelandsbyen Jorvik lå tidligere, hvor byen York ligger nu. Old østnordisk er også kilden til mange flere engelske ord. Disse omfatter udtrykkene “kniv” i knife, “mand” i man, “kalde” i calling og “æg” i egg som eksempler.

I navnene på lokaliteter i Yorkshire og East Midlands er suffikset “-by” for “by” almindeligt. Selby, Whitby, Derby og Grimsby er nogle af disse steder. I Yorkshire og Derbyshire erstattes dale ofte med dalen.

Senere dansk

Omkring år 1000 e.Kr. bliver kristendommen en af ​​de første væsentlige udefrakommende virkninger på det eller de nordiske sprog. En stor runeindskrift på en sten Harald Blåtand rejste mellem 983 og 987 e.Kr. ved Jelling i Midtjylland, fortæller, at Harald “gjorde danskerne kristne”.

Mange latinske og græske låneord blev introduceret med kristendommens fremkomst; disse ord omfatter kirke, præst og degn, som ofte var afledt af oldengelsk eller oldsaksisk. Fornavne var også påvirket af romersk kultur; eksempler på skriftnavne indlemmet i nordisk er Jens, Peder og Kristine.

Endnu mere væsentlige ændringer blev medført af denne religiøse invasion: den skandinaviske kultur, som den havde været indtil dette punkt, begyndte at forværres. Kirkens teologiske indflydelse ville gradvist fortrænge de hedenske helte forbundet med runeskrifterne og vikinge-sagn, og selv skriften ville blive erstattet af det latinske alfabet. Det blev dog bevaret af traditionelle skriftlærde indtil reformationen.

Mange nye ideer blev introduceret til Danmark, såsom ikke-hjemmehørende dyr, planter, redskaber og produkter. Sammen med disse ideer kom nye ord, såvel som mere abstrakte begreber som angst, lykke, klar, smik og ske.

An-, Be-, For-, Und-, Er-, Ge-, -else, -eri, -hed og -ske er nogle af de tysk/saksiske affikser, der er overtaget til dansk og blev væsentlige bestanddele af sproget. I stedet for at erstatte lokal terminologi, ydede disse låneord et væsentligt bidrag til det danske sprog ved at give et ordforråd til nye ideer. Ordene blev let accepteret og oversat til dansk morfologisk og fonologisk på grund af det stærke forhold mellem de to sprog.

Moderne dansk

Med hensyn til fonologi og morfologi kan dansk sammenlignes med andre skandinaviske sprog, men det har også specifikke kendetegn. Det glottale stop, eller stød, som ofte optræder i talrige enkeltstavelsesord som ved’ og mand’, er det fonologiske element i europæiske tungemål, der næsten udelukkende identificeres med dansk. Som det allerede var fastslået, byder dansk på exceptionelt afslappede vokallyde, der resulterer i en ubetonet schwa i modsætning til de fulde vokaler på svensk og norsk.

Nutidens dansk

Amerikansk engelsk er det seneste sprog, der har indflydelse på nutidig dansk. Alle folkeskoleelever undervises i engelsk, og sprogbrugen er stigende på tværs af alle demografiske grupper. Denne kategori er domineret af lån fra brancher som teknologi, sport, journalistik osv., og disse lån bliver i stigende grad brugt i daglig tale.

Siden den tidlige moderne tid har det standarddansk, der tales i dag, kendt som Rigsmålet, oplevet adskillige ændringer, hvoraf de fleste har bragt det tættere på den skrevne standard. For eksempel er tavse bogstaver på grund af deres inkorporering i ortografien begyndt at blive udtalt: Bolle blev engang udtalt bolge, og farve blev engang udtalt farre.

Efterhånden som steder er blevet mindre landlige og mere bynære, er flere og flere danskere begyndt at tale Rigsmålet. I 1974 boede kun 16 procent af befolkningen i landdistrikterne, ned fra 75 procent i 1870.

Trods formaliseringen af ​​det danske sprog og skrivebestemmelserne, bruger visse egne stadig deres mere landlige dialekter. Regionen Jylland byder på fremragende eksempler på sproglig mangfoldighed.

Mens dialekter i det vestlige og sønderjyske ofte kun bruger ét køn, kan dialekter i det nordjyske bruge tre! Derudover overtog disse sprog den tyske praksis med at sætte den bestemte artikel foran ordet: “manden” = oe mand. Rigsmålet fastholder den nordgermanske tradition: “en mand” = “manden”.

Dansk låntagning ser nu ud til at være lige så aktiv, som den var tidligere, og denne tendens vil sandsynligvis fortsætte. Det er blevet påvirket af missionærer fra Latinamerika, tyske industrifolk, franske og italienske kunstnere og nu amerikanere. Selv når de absorberer flere amerikanisme i hverdagen, vil de patriotiske danskere stadig være stolte af deres unikke sproglige arv, blot fortsætter et 2000 år gammelt mønster.

Det danske alfabet

Det danske alfabet består af 29 bogstaver, hvoraf størstedelen vil være kendt af dig, da de er skrevet med latinske bogstaver, ligesom på engelsk. Det nuværende danske alfabet minder ret meget om det engelske alfabet med tilføjelse af tre bogstaver: æ, ø og å, som er placeret i slutningen af alfabetet i den pågældende rækkefølge. Der er også bogstaver i det danske sprog, der ofte bruges som låneord. De omfatter c, q, w, x og z.

Er dansk et svært sprog at lære

Det enkle svar er NEJ! Det danske sprog er et af de nemmeste sprog at lære, Udtalen og overfloden af vokaler i det danske sprog gør, at det virker udfordrende at mestre for begyndere.

Men kompleksiteten i at lære det danske sprog afhænger i høj grad af det område, du kommer fra. For eksempel vil folk, hvis modersmål er indoeuropæisk, ikke finde det svært at mestre det danske sprog.

Igen, på grund af det faktum, at engelsk er medlem af den germanske sprogfamilie, vil engelsktalende også have en klar fordel, når de lærer dansk. De to sprog deler mange karakteristika, herunder sætningsstruktur og grammatiske regler, som et resultat af deres fælles herkomst.

Derudover deler dansk og engelsk en række kognater (ord der har lignende betydninger og udtale på to forskellige sprog), hvilket også gør det nemt for engelsktalende som modersmål at hente nyt ordforråd fra det danske sprog.

Dansk grammatik

I den danske grammatiske struktur vil vi se på navneord, hjælpeverber, negation og adjektiver.

Navneord

Der er to køn i det danske sprog, som er fælles eller intetkøn, og adjektiver, der modificerer navneord, skal matche disse køn. De ubestemte artikler en og et, som angiver a eller an, er placeret foran substantivet for at betegne disse køn.

Et navneord betegnet med (n) i ordbogen betyder, at det er et intetkøns navneord efterfulgt af den ubestemte artikel. Den ubestemte artikel en bruges med danske navneord af fælleskøn.

Eksempel: en kurv betyder en kurv og et bur betyder et bur

Dansk bruger udelukkende det bestemte kasus af navneord til at betegne besiddelse, og det fremstilles blot ved at tilføje et -s til substantivet. Dette svarer til at tilføje -s for at vise besiddelse på engelsk. I modsætning til engelsk, hvor vi tilføjer –’ eller –’er på dansk, tilføjer man intet, hvis navneordet allerede ender på -s.

Eksempel: Johns hjelm er den danske form for Johns hjelm

https://www.youtube.com/watch?v=GEvrlIKXN0U

Navneord i flertal i det danske sprog

Danske navneord i flertal kan fremstilles på en række forskellige måder.

Det kan gøres ved at beholde entalsformen, ændre den radikale vokal, tilføje “er”, tilføje “e” til entalsformen osv.

Nedenfor er nogle eksempler på substantiver i flertal på dansk:

Flertalsformen af ​​kurv (kurv) i det danske sprog er kurve (som betyder kurve).

Tilsvarende er her flertalsformerne af følgende entalsord i det danske sprog:

Bur = bure

Dreng = drenge

Pige = piger

Æblet = æblerne

Kurven = kurvene

Hjælpende verber

Hjælpeverber som “gøre” og “være” er ikke så almindeligt på dansk som på engelsk. For eksempel den danske oversættelse af sætningen “Are you smoking?” er R”yger du?” hvilket bogstaveligt betyder “ryger dig?” på engelsk.

Negation

Negation i det danske sprog dannes ved at bruge ikke, som betyder “do not” på det engelske sprog. Nogle eksempler er givet nedenfor:

Jeg kan ikke lide den mand = I do not like that man

Jeg kan ikke lide at spise mad = I do not like to eat food

Adjektiver

På dansk kan adjektivet antage en af ​​tre former: t-form eller intetkøn, e-form eller flertal og grund- eller almindelige former. Danske adjektiver skal stemme overens med det navneord, de beskriver med hensyn til køn og antal.

Dette kriterium gælder også, når et adjektiv bruges i en prædikativ sætning, som i “jorden er lille” eller “pladerne er dyre.” Der er dog undtagelser fra denne overenskomstregel, som ses i superlativ og, i almindelig skrift, participium, når det anvendes i den verbale betydning.

Dansk udtale

Dansk har et unikt lydsystem, især i betragtning af de mange forskellige vokaler og den særegne prosodi. I en uformel eller hurtig tale er sproget tilbøjeligt til betydelig vokalfri stavelsesskabelse, stavelseskonsonantreduktion og betydelig reduktion af endekonsonanter.

I modsætning til mange andre sprog giver prosodien få hints om sætningsstruktur, hvilket gør det noget mere udfordrende at skelne mellem de forskellige talelyde. Kombinationen af ​​disse variabler gør indlæring af dansk udtale udfordrende for elever, og forskning tyder på, at danske børn er lidt længere tid om at lære at segmentere tale i den tidlige spæde barndom.

Danske vokaler

Selv danskere har problemer med dansks overdrevne vokalantal. Det danske sprog har samme vokalbogstaver som engelsk med undtagelse af ekstra tre vokaler(ae, ø, å). Der er ni vokalbogstaver på dansk: a, e, i, o, u, y, ae, ø, å.

Dansk sprog har også flere vokalfonemer end i de fleste andre sprog i verden – omkring 22 i alt (selvom nogle nævner så mange som 40). Til sammenligning har spansk kun fem vokallyde, mens engelsk har omkring 12.

Danske konsonanter

Som nævnt er der 29 bogstaver i det danske alfabet, hvoraf de 20 er enkeltkonsonanter. De giver dog også anledning til tre sammensatte konsonanter. På dansk er der 20 enkeltkonsonanter, 3 sammensatte konsonanter og i alt 23 forskellige konsonantlyde.

Størstedelen af ​​danske konsonanter udtales på samme måde som engelsk. Det er dog ikke alle konsonanter, der udtales på samme måde som engelsk. For eksempel er d på dansk stemmeløs i begyndelsen af ​​en stavelse. Tag de danske ord for “der” og “mødes”, der har forskellig udtale.

Generelt om det danske sprog

Selvom det ikke er så udbredt, som det var engang, er dansk ikke desto mindre et stærkt sprog. Interessant nok har Danmark ikke en statut, der udpeger et officielt sprog. På trods af at det ikke har nogen officiel stilling i Danmark, er dansk stadig anerkendt som det officielle sprog ved domstolene i landet.

Ord, sprog og ordbogen

Fra tidlig tid har ordbogen været afgørende for at stadfæste sproget, der ofte var meget afhængig af den lokale udtale. Med en ordbog og et fastsat sprog, herunder med en konsensus om udtalen af ord og sprog, har det været muligt for sproget at udvikle sig mere samhørigt.

På trods af dette finder vi stadig mange forskellige variationer og dialekter af det samme sprog, som kan få ord og sprog til at lyde meget forskelligt. Det kan gøre det svært for mennesker i de samme land, og med få hundrede kilometers afstande, at forstå hinanden.

Derfor findes der også mange forskellige typer af ordbøger, der behandler alle de forskellige vinkler og muligheder der er i et sprog, med alt lige fra stavning, grammatik, udtale, betydninger, synonymer og meget andet, der er med til at forme et sprog.

Fra sin begyndelse har ordbogen tjent som et essentielt værktøj, når sproget skulle læres, forstås og tages i brug. Det gør den også frem til i dag, hvor ordbogen konstant udvikler sig og tilpasser sig sproget, og bliver ved med at formidle sproget til alle der læser med.

I dag bruges ordbogen af alle der har at gøre med sproget, alt lige fra forfattere, lingvister, sprogforskere, studerende, rejsende, og alle andre, der af den ene eller anden årsag, har en interesse eller et behov, for at slå op i ordbogen.

Ordbogen tjener således som et essentielt redskab for mange mennesker, i alle aldre, og til alle formål. Det er da næsten også umuligt at forestille sig hvordan, man kan gå gennem livet, uden på noget tidspunkt at have slået op i den ene eller anden form for ordbog.

Her i artiklen har vi set nærmere på en lang række ordbøger, fra den klassiske Ordbogen, der behandler det danske sprog, til de mange forskellige varianter, der behandler grene og dele af sproget, samt på en række ordbøger med oversættelser af fremmedsprog.

Vi har set på ordbogens historie og hvordan den kom til, og hvordan den konstant udvikler sig, i takt med at sproget også udvikler sig. Tilpasningen af sproget i ordbogen gør det meget fordelagtigt, at holde sig ajour med et sprog via ordbogen.

Derudover har vi også gået i dybden med det indhold, som du finder i ordbogen. Det er alt lige fra retskrivning, grammatik, betydninger, begreber, slang, rim og meget mere, som findes i de mange forskellige ordbøger.

Ordbogen kan i dag fås i to forskellige typer, i modsætning til før i tiden, hvor der kun var den fysiske ordbog i opslag. I dag er der også digitale udgaver af ordbogen, der har været med til at øge tilgængeligheden af ordbogen i markant grad. Ordbogen kan tilgås fra mobiler, tablet og andre enheder med adgang til internettet, og kan derfor altid tilgås, uanset hvor man befinder sig.

Vi har dertil set nærmere på hvordan ord og sprog opstod, og hvordan lyde og udtale kan have, og har været, med til at udvikle et sprog og ordene i et sprog. Her har vi set på historien om ord og sprog helt tilbage til oldtiden, og hele vejen frem til i dag.

At forstå et sprog er afgørende for evnen til at kommunikere, så at have en ordbog ved din side du kan slå op i, er med til at øge den sproglige intelligens. Det gør det nemmere for dig at formidle budskaber, og forstå toneleje og andre forhold ved sproget, som har betydning for formidlingen og din kommunikation.