Til en start er det vigtigt at slå fast, at det ikke er let at bestå indfødsretsprøven. Derfor er det ikke muligt at bestå prøven, hvis du ikke forbereder dig grundigt. Derfor bør du gøre dig selv den tjeneste at sætte god tid af til dette formål, så du kan øge chancerne for at lykkes.

Prøven består af 45 spørgsmål, hvoraf 35 af dem tager udgangspunkt i det gratis læremateriale. De sidste 10 spørgsmål vil du ikke kunne forberede dig på, men de fem af dem er af aktuel karakter. De sidste fem spørgsmål handler om diverse danske værdier.

Læs det gratis læremateriale grundigt

Når du skal forberede dig til en indfødsret test, er der flere måder at gribe det an på. Det vigtigste er dog, at du bruger god tid på at læse det gratis læremateriale, du får udleveret. Langt de fleste spørgsmål vil nemlig være baseret på dette materiale.

Konkret er der tale om materiale, der handler om dansk historie, demokrati, økonomi m.m. Hvis du ikke ønsker at læse det, er det også muligt at finde materialet i en lydversion. Kendskab til hele indholdet er et krav, hvis du vil gøre dig forhåbninger om at bestå prøven.

Hold dig opdateret i danske medier

Da en række af spørgsmålene handler om aktuelle emner i Danmark, vil det også være en god idé at holde dig orienteret om aktuelle nyheder i Danmark. Det kan du naturligvis gøre ved at følge strømmen af nyheder hos blandt andet DR og TV 2.

Det er svært at spå om, hvad spørgsmålene vil handle om, hvorfor det anbefales at læse nyheder om vidt og bredt. Du bør dog særligt koncentrere dig om nyheder, der omhandler politik, økonomi m.v.

Find eksempler på tidligere prøver

Hvis du vil have en bedre forståelse for, hvordan prøven er udformet, kan du finde tidligere eksempler på prøver på nettet. Det kan også give dig en idé om, hvad karakteren af de forskellige spørgsmål er. Ingen af dem kommer dog til at gå igen i din prøve.

For at bestå prøven, skal du svare rigtigt på mindst 36 spørgsmål. Hertil er det også et krav, at du har det korrekte svar på mindst 4 af spørgsmålene om danske værdier. Derfor er der mange ting, der er værd at forberede dig på, så du øger dine forudsætninger for at bestå din prøve.